14-årig pige tilbød ham et stykke pizza og eпdte som offer for Storbritaппieпs store problem

Nyankommet asylansøger begik seksuelle overgreb, der har antændt fornyet vrede i befolkningen. Imens vokser presset på den britiske regering.

Det begyndte med en 14-årig piges venlige handling.

  1. juli sad hun på en bænk i den engelske by Epping og spiste pizza med nogle venner, da de bemærkede en mand, der iagttog dem.

Det her må aldrig få lov til at ske igen

Katie Lam, britisk parlamentsmedlem

Han vandrede lidt omkring, inden han gik hen mod dem.

– Han så sulten ud, så vi sagde: “Vil du have et stykke?”, forklarede den 14-årige pige ifølge The Guardian, da hun små to måneder senere sad i retten.

For det var her, at mødet med den 38-årige mand endte.

I denne uge blev han kendt skyldig i to seksuelle overgreb begået mod pigen og en anden kvinde.

Derudover kendte retten ham skyldig i yderligere ét forsøg på seksuelt overgreb, at have tilskyndet pigen til seksuel aktivitet samt chikane.

“Må aldrig ske igen”

Sagen udløste hen over sommeren stor vrede og voldsomme protester – og modprotester – i både Epping og andre britiske byer.

For gerningsmanden viste sig at være en mand ved navn Hadush Kebatu.

Han var mindre end en uge tidligere ankommet med gummibåd til Storbritannien og havde søgt om asyl.

På sin vej fra hjemlandet Etiopien til De Britiske Øer var han rejst gennem Sudan, Libyen, Italien og Frankrig, inden han i begyndelsen af juli sejlede over Den Engelske Kanal.

Efterfølgende blev han indlogeret i den lille by Epping nordøst for London på et af de hoteller, som de britiske myndigheder har taget i brug for at huse de mange asylansøgere, der i disse år kommer til landet.

Men sagen fra Epping understreger risikoen ved at lade asylansøgerne “færdes frit i lokalsamfundene”, mener Katie Lam, der er medlem af det britiske parlament for Det Konservative Parti.

– Det her må aldrig få lov til at ske igen. Hver eneste ulovlige migrant bør straks frihedsberøves og hurtigt sendes ud af landet. Alt andet efterlader sårbare mennesker i fare, underminerer befolkningens tillid og sender et helt forkert signal om, hvor alvorligt Storbritannien tager grænsekontrollen, siger hun til The Telegraph.

Hadush Kebatu har under hele sagen nægtet sig skyldig i anklagerne.

Ville lave børn

I retten forklarede den 14-årige og hendes venner, at Hadush Kebatu efter at have taget imod pizzastykket havde sat sig ned ved siden af dem.

– Ud af det blå sagde han: “Jeg vil have et barn med dig og et barn med din ven”, sagde pigen ifølge BBC.

Herefter skulle den fremmede mand have forsøgt at kysse pigerne og inviteret dem med tilbage til hotellet, hvor han boede, så de “kunne lave børn”.

Han bad dem også tage med ham tilbage til Afrika og være hans kone.

Da pigerne afviste ham og sagde, at de kun var 14 år, svarede Kebatu, at “alder ikke har nogen betydning”, lød det i retten.

Pigerne har forklaret, at de ikke anede, hvad de skulle stille op i situationen.

– Jeg fik det fysisk dårligt. Jeg havde ikke troet, at en voksen mand ville synes, at det var i orden at gøre sådan noget, forklarede en af dem.

Vennerne forlod derefter stedet. Men den efterfølgende dag var den gal igen.

“Jeg er ikke et vildt dyr”

  1. juli var den 14-årige og hendes venner atter taget ind til byen efter skole, da Hadush Kebatu endnu engang dukkede op.

Igen tog han kontakt til teenagerne og kom med tilnærmelser, har de forklaret i retten.

Du vidste, at hun kun var 14 år

Christopher Williams, dommer

Den 14-årige var denne gang iført sin skoleuniform, hvorfor der ifølge politiets anklager ikke kan have været i tvivl om hendes alder.

Da en af drengevennerne blandede sig og ville sætte sig mellem den 14-årige pige og Hadush Kebatu, bad asylansøgeren de to teenagere om at kysse hinanden. Derefter lagde han sin hånd på pigens lår.

Teenagerne har forklaret, at manden virkede opstemt, og at de kunne se, at han havde rejsning.

Kebatu nægter det hele og kaldte i retten deres forklaring for det rene opspind. Han insisterede på, at han ikke er interesseret i børn.

– Jeg er ikke et vildt dyr, sagde han ifølge BBC.

Det andet offer

Den 14-årige og hendes venner formåede at slippe væk fra Hadush Kebatu, da en kvinde greb ind.

Kvinden har forklaret, at hun tidligere samme dag var blevet kontakt af asylansøgeren, da hun sad på en bænk i området.

Ifølge kvinden havde de siddet og talt om mandens muligheder for at finde et arbejde, da han pludselig tog hende på låret og forsøgte at kysse hende.

Kvinden forklarede ifølge The Telegraph, at hun havde følt stort ubehag ved mandens opførsel, og at det var derfor, at hun greb ind, da hun efterfølgende så manden tale med de unge piger.

Han løb væk fra stedet, men hun fulgte efter ham hen til hotellet, mens hun ringede efter politiet.

Kort efter ankom en patrulje og anholdt Hadush Kebatu.

I retten blev kvinden spurgt af forsvareren, om hun havde opdigtet anklagerne, fordi hun ikke brød sig om asylansøgere.

– Jeg har ikke opfundet nogen anklager. Jeg ved præcist, hvad jeg så. Jeg har ikke nogen problemer med asylansøgere, svarede hun ifølge Sky News.

Krudttønden

Stemningen i Storbritannien var i forvejen på kogepunktet.

Undersøgelser fra de britiske myndigheder har de senere år afsløret hundredvis af sager om britiske piger, der har været udsat for seksuelt misbrug af mænd med udenlandsk baggrund.

Samtidig er politiet og britiske politikere blevet beskyldt for at forsøge at negligere og hemmeligholde problemets omfang.

I 2024 eksploderede vreden i racistiske optøjer, efter at tre piger i byen Southport blev dræbt under en dansetime af en andengenerationsindvandrer.

Så da historien om en asylansøgers seksuelle overgreb på en 14-årig pige i Epping ramte offentligheden i juli, genantændte det vreden.

Indbyggere gik på gaden og demonstrerede foran The Bell Hotel i Epping, hvor Hadush Kebatu var indlogeret, og protesterne spredte sig hurtigt til andre byer med asylhoteller.

Vrede demonstranter i Epping efter en appeldomstol omgjorde et påbud mod fortsat at benytte The Bell Hotel til at huse asylansøgere. Foto: Chris J Ratcliffe / Ritzau Scanpix

Politiet oplyste torsdag i denne uge, at de foreløbig har anholdt 32 personer og sigtet 21 for at have deltaget i optøjer i Epping.

Højrefløjen vinder frem

Sagen understreger, at immigration igen er blevet det helt store politiske emne i Storbritannien.

Samtidig tager briterne i øjeblikket imod historisk mange asylansøgere.

I 2024 søgte 108.100 personer om asyl i Storbritannien, mens der alene i det første halvår af 2025 er registreret 111.100 ansøgere. Det viser tal fra det britiske parlamanet.

Opbakningen til regeringspartiet Labour er i frit fald, mens højrefløjspartiet Reform UK stormer frem og nu har tilslutning fra omkring en tredjedel af vælgerne i britiske meningsmålinger.

Partiformand Nigel Farage har også blandet sig i sagen fra Epping, og i august kom han med en opfordring til resten af landet.

– Overalt, hvor folk er bekymrede over truslen fra unge mænd uden dokumentationspapirer, der bor på lokale hoteller og frit kan færdes i gaderne, bør man følge eksemplet fra byen i Essex, skrev han i et indlæg i avisen The Telegraph.

Samtidig italesatte han, at over 30.000 asylansøgere bliver huset på britiske hoteller, selvom de er rejst ulovligt ind i landet.

– De bør ikke blive behandlet som privilegerede gæster på skatteborgernes regning, og de bør ikke have fri adgang til at færdes i vores gader, skrev Farage.

Pres på regeringen

En britisk domstol besluttede i august, at asylansøgerne ikke længere måtte være indlogeret på hotellet i Epping, men en appeldomstol omgjorde afgørelsen en uge senere.

Den britiske regering havde argumenteret for, at et påbud ville føre til protester rundt om i landet med krav om øjeblikkelig lukning af andre asylhoteller, hvilket ville lægge yderligere pres på systemet.

Men selvom appeldomstolens afgørelse afværgede en akut krise, åbnede den samtidig for fornyet kritik fra oppositionen mod Labour og premierminister Keir Starmer.

– Keir Starmer har vist, at han sætter de illegale indvandreres rettigheder højere end de britiske borgeres, som blot ønsker at føle sig trygge i deres byer og lokalsamfund, sagde Kemi Badenoch, leder for Det Konservative Parti, i en udtalelse.

I sagen fra Epping tog det kun dommer Christopher Williams 30 minutter at nå frem til sin skyldskendelse 4. september. Her afviste han Hadush Kebatus forklaringer som opfundet til lejligheden.

– Du vidste, at hun kun var 14 år, sagde han.

Derfor kan Kebatu ifølge dommeren se frem til en fængselsstraf, når han modtager sin dom 23. september.

Related Posts

Familie fra “De sjældne danskere” har taget svær beslutning

Hailey og hendes mor, Nana, i ‘De sjældne danskere’.Foto: Eddy Media/TV 2 I et opslag på Instagram fortæller Nana Ritz Krarup, der er mor til Hailey fra…

Måtte sige nej til hans store ønske: Dronningen afviste Dirch

Dirch PasserFoto: Egmoпt Historiske Arkiv Maпdeп, der kυппe fiпde på eп sjov bemærkпiпg til eпhver sitυatioп, var for eп gaпgs skyld mυпdlam. Syпet af droппiпg Margrethe, der…

Peter Gantzler skal tilbage på skolebænken: Skal gå i klasse med sin datter

Peter Gantzler og datteren Rosa skal en tur på skolebænken sammen. Foto: Martin Høien Journalist: Laura Dalgård Hansen Peter Gantzler skal snart en tur tilbage på skolebænken,…

Poul Nyrup Rasmussen og Michala Petri skal snart fejre det for første gang sammen

Poul Nyrup Rasmussen og Michala Petri fortalte om deres nytårsplaner til premieren på “Det nye år”. Video: Martin Høien, Foto: Gregers Overvad For første gang nogensinde skal…

Stig Elling: – Hr. Parkinson driller mig meget i øjeblikket

Stig Elling.  Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix Hele Danmarks rejsekonge Stig Elling kunne tilbage i januar 2020 fortælle, at han var blevet ramt af Parkinsons. Noget, som han med…

Birthe Neumann meget berørt efter mandens død: – Det er svært

Birthe Neumann.  Foto: Mikael Rieck Skuespiller Birthe Neumann, 78, mistede for nylig sin mand, skuespiller Paul Hüttel. Og tabet er kæmpestort for Birthe Neumann, som SE og HØR…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *