32-årig sigtet – Hjerteskærende besked efter toårigs død

En 32-årig mand er anholdt og skal forventeligt stilles for en dommer mandag.

Beboerne ved Høje Gladsaxe-bebyggelsen i Søborg er i chok og i sorg, efter en toårig dreng søndag eftermiddag er afgået ved døden efter et fald fra et højhus.

Foran bygningen ligger blomster, lys, bamser og en hjerteskærende besked:

– Sov godt lille skat, står der.

TV 2s reporter på stedet, Anders Lindemann, fortæller, at beboerne “stadig er i gang med at bearbejde omfanget af tragedien”.

– Der kommer stadig jævnligt beboere forbi og lægger tegn på sympati for den toårige dreng, siger han søndag aften.

32-årig sigtet

Politiet har anholdt en 32-årig mand og sigtet ham for drab.

Han forventes at blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup mandag. Her skal en dommer tage stilling til, om der skal ske varetægtsfængsling.

Politiet har i løbet af søndagen været talstærkt til stede ved bebyggelsen i Søborg ved København. Et område ved en af ejendommene har været afspærret.

De har ikke oplyst detaljer om, hvornår anmeldelsen løb ind, men det fremgår af oplysninger fra Beredskab Østs hjemmeside, at der klokken 09.12 til stationen i Gladsaxe indløb en alarm om tilskadekomst.

Sparsomme oplysninger og rygter

Det har i løbet af søndagen været sparsomt med oplysninger fra Københavns Vestegns Politi, bemærker Anders Lindemann.

Telefonlinjen, som pressen normalt er henvist til at anvende, er ikke blevet besvaret i løbet af søndagen, og politiet har videregivet få oplysninger via opslag på X.

Her skriver de også, at man af hensyn til efterforskning af sagen ikke har yderligere kommentarer.

– Her i nobolaget rumler det med rygter, men indtil vi er blevet klogere på, hvad der egentlig er sket, må vi nøjes med at forholde os til den enkelte besked på X fra Københavns Vestegns Politi, siger Anders Lindemann.

Politiafspærring på 7. etage

Bebyggelsen i Høje Gladsaxe består af fem højhuse på 16 etager og to højhuse på ni etager samt en række lavere bygninger.

Ifølge Ekstra Bladet skal der være etableret politiafspærring på 7. etage i den opgang, hvorfra faldet er sket.

Det står endnu ikke klart, hvorvidt politiet mener, at drabet er sket, før den toårige dreng er faldet ud, eller om drabet er sket ved, at drengen er blevet smidt eller skubbet forsætligt ud.

Det er heller ikke oplyst, om den sigtede har haft en relation til drengen, og i så fald hvilken.

Det vides heller ikke, hvorledes den anholdte stiller sig til sigtelsen.

Related Posts

Deппis Kпυdseп forberedte børпeпe på vigtigt møde

Deппis Kпυdseп forberedte børпeпe på vigtigt møde

Dennis Knudsen fokuserede på at forberede sine børn på det vigtige møde, som de var en del af tidligere på året. Dennis Knudsen rejste i oktober på…

Asta Björk og Sebastian Bull er gået fra hinanden: Nu kommenterer hun bruddet

Asta Björk kommenterer bruddet med Sebastian Bull, som hun var forlovet med. Mandag afslørede Sebastian Bull, at han og Asta Björk ikke længere er sammen. Nu kommenterer…

Asta Björk og Sebastian Bull er gået fra hinanden: Nu kommenterer hun bruddet

Asta Björk kommenterer bruddet med Sebastian Bull, som hun var forlovet med. Mandag afslørede Sebastian Bull, at han og Asta Björk ikke længere er sammen. Nu kommenterer…

Morten Kjeldgaard deler kæreste foto: Hans små forbavsede døtre beundrer juletræet

Juleaften nærmer sig, og hjemme hos Morten og Frederik er der ved at være klar til juleaften med tvillingerne. Sidste år var Nora og Emma, der er…

Sebastian Bull og Asta Björk er gået fra hinanden

Sebastian Bull bekræfter den triste nyhed på Instagram. Sebastian Bull og Asta Björk har brudt forlovelsen og er ikke længere sammen. Det oplyser skuespilleren på Instagram. Han fortæller…

Rυssisk geпeral dræbt i bileksplosioп, siger rυssisk komité

Rυssisk geпeral dræbt i bileksplosioп, siger rυssisk komité

Eп rυssisk geпeral er blevet dræbt af eп bilbombe i Moskva maпdag, siger Rυslaпds efterforskпiпgs-komité til пyhedsbυreaυet Reυters. Der er tale om geпeralløjtпaпt Faпil Sarvarov, der er leder…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *