Cecilies eksmand er hendes bedste ven: “Det er lidt af en kamel for nye kærester at sluge”

Som soldaterkammerater er Cecilie Lassen og hendes eksmand, musiker Silas Bjerregaards, liv vævet sammen for altid. Det fortæller den tidligere balletdanser i et stort interview med ALT for damerne nummer 37.

Parret gik fra hinanden i 2023 efter et 10 år langt forhold og på bagkant af en stor, personlig sorg; tabet af deres datter, Mimi, som kun fik 17 minutter på jorden. Det blev ultimativt kimen, der udtømte Silas og Cecilies romantiske relation – men ikke deres venskab.

– Silas og jeg er som soldaterkammerater. Vi har været igennem så mange fuldstændig crazy ting sammen, og vores respekt for hinanden er fuldstændig urokkelig. Vi har ikke smadret vores forhold, vi skal bare ikke være kærester, fortæller Cecilie Lassen, der sammen med eksmanden også har sønnen Alvin på knap otte år.

– Vi kiggede hinanden i øjnene og var bare enige om at sætte hinanden fri i det her levede liv. Og så var vi enige om at holde fuldstændig fast i hinanden samtidig. Vi boede også sammen i lang tid efter skilsmissen. Med fuldt overlæg. For vores egen skyld. Og især for at vores søn kunne få lov til at lande i erkendelsen af, at mor og far ikke længere var kærester, men at det ikke – andet end rent praktisk på sigt – ville ændre hans liv. Følelsesmæssigt ville han aldrig blive nødt til at vælge imellem os. I dag har vi fuldstændig lige adgang til ham, han kommer og går, som han vil.

En kamel at sluge

Selvom de ikke længere er kærester, ses Cecilie Lassen og Silas Bjerregaard stadig ofte. De bor tæt på hinanden, er fælles om deres søn og har også aftaler uden Alvin. Silas kommer f.eks. gerne forbi til morgenmad, ligesom de holder jul sammen og tager på ferie, bare de tre.

Silas Bjerregaard er Cecilie Lassens bedste ven. Det må nye partnere lære at leve med, slår balletdanseren fast.

– Det er selvfølgelig lidt af en kamel for nye kærester at sluge, fordi ”åh, det er jo ikke normalt” og … Men ved du hvad, ”plejer” er død, og jeg er fuldstændig ligeglad med, hvad samfundet dikterer, der skal ske, når to mennesker går fra hinanden. Silas er mit barns far. Han er en fantastisk far, han er en fantastisk kammerat, og jeg har ikke tænkt mig, at et så fint menneske ikke skal være i mit liv. Det må vores respektive relationer acceptere.

Kan de ikke det, ved Cecilie Lassen godt, hvem hun vælger.

– For Silas har aldrig svigtet mig. Vi er for life! Det er også det, folk skal forstå, når man får børn sammen. Man committer sig til et livslangt samarbejde. Og nu skal det jo ikke lyde, som om Silas og jeg ikke havde problemer. Hvis vi ikke havde haft problemer, var vi jo blevet sammen. Men vi står ved, at vi sammen traf den ultimative beslutning om at få et barn, og så handler det om at være voksne og tage ansvar.

En ny konstellation

Efter bruddet med Silas Bjerregaard har Cecilie Lassen fundet kærligheden i en gammel bekendt, kunstner Albert Grøndahl. Han skulle også lære at omfavne den tætte relation, der stadig er mellem Cecilie Lassen og hendes eksmand. 

– Det tog ham lang tid. Og jeg tror også, at han var ekstremt påvirket af, hvad hans omgangskreds sagde. Men han kan jo se nu, hvad det kan, og at han i Silas også har en kammerat, som ønsker ham det godt.

Albert Grøndahl og Silas Bjerregaard er også begyndt at ses med børnene, uden Cecilie Lassen. De har både været i svømmehallen og på udstillinger, og den tidligere balletdanser har svært ved ikke at se fordelen i dén konstellation.

– Det var Alberts skønne forslag, at de begyndte på det, så Alvin ikke skulle føle, at Albert prøvede at erstatte hans far. Alvin kan se, at han både har sin far og nu også Albert. En bonusfar kan jo aldrig blive din far, men han kan netop være en bonus. Noget ekstra. Og jeg vil til hver en tid mene, at jo flere mennesker, der elsker ens børn, jo bedre.

Læs hele interviewet med Cecilie Lassen i ALT for damerne nummer 37. Her fortæller hun også om at miste sin nyfødte datter, og hvordan sorgen er vævet ind i den film, hun netop nu er aktuel med. Hun fortæller også om, hvordan Albert har vækket en side af hende til live, som ellers har været gemt væk i mange år.

Related Posts

Nyt makkerpar? Koпgehυset deler dejligt пyt om droппiпg Mary og droппiпg Margrethe

Nyt makkerpar? Koпgehυset deler dejligt пyt om droппiпg Mary og droппiпg Margrethe

Noget kυппe tyde på, at droппiпg Mary og droппiпg Margrethe er ved at blive et fast makkerpar. For пæsteп et halvt år sideп vakte det glæde, da droппiпg Mary og droппiпg Margrethe besøgte GeoCeпter…

Raпsagпiпg kaп få Mariυs Borg Høibys sag til at vokse

Raпsagпiпg kaп få Mariυs Borg Høibys sag til at vokse

Få dage før jυl dυkkede politiet op ved Mariυs Borg Høibys adresse på Frogпer i Oslo. Med eп keпdelse i håпdeп raпsagede de lejlighedeп for at sikre…

Iskoldt: Nυ er Mary tilbage

Iskoldt: Nυ er Mary tilbage

Kroпpriпs Christiaп har heп over weekeпdeп ‘siddet for bordeпdeп’ i Daпmark. Fordi koпg Frederik og droппiпg Mary har været på privat visit υdeп for laпdets græпser.

Kroпpriпs Christiaп kaп sæпke skυldreпe: Koпg Frederik er tilbage i Daпmark

Kroпpriпs Christiaп kaп sæпke skυldreпe: Koпg Frederik er tilbage i Daпmark

Kroпpriпs Christiaп havde et ekstra aпsvar i weekeпdeп.I weekeпdeп var kroпpriпs Christiaп regeпt, meп пυ er haпs far tilbage i Daпmark og har overtaget posteп igeп. Det kom som eп ret plυdselig…

Nyt makkerpar? Koпgehυset deler dejligt пyt om droппiпg Mary og droппiпg Margrethe

Nyt makkerpar? Koпgehυset deler dejligt пyt om droппiпg Mary og droппiпg Margrethe

Noget kυппe tyde på, at droппiпg Mary og droппiпg Margrethe er ved at blive et fast makkerpar. For пæsteп et halvt år sideп vakte det glæde, da droппiпg Mary og droппiпg Margrethe besøgte GeoCeпter…

Nye aпklager mod Mariυs efter hυsraпsagпiпg – få υger før retssageп

Nye aпklager mod Mariυs efter hυsraпsagпiпg – få υger før retssageп

Tiktok-dυoeп Oscar & Nisses chok på пυdiststraпdeп: “Veпdede om med det samme” Det er halvaпdet år sideп, at deп пorske koпgefamilie blev rystet af aпholdelseп af ​​kroпpriпsesse Mette-Marits søп, deп…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *