Märtha Louise og Durek Verrett beklager efter premiere: ”Det gør os oprigtigt ondt”

Parret understreger, at de nærer stor kærlighed til den norske kongefamilie og beklager oprigtigt, hvis deres handlinger har påført dem smerte eller ubehag. 
Tirsdag morgen klokken 9 havde Netflix premiere på dokumentaren “Rebel Royals – En Usandsynlig Love Story”, der skildrer prinsesse Märtha Louise og hendes mand, Durek Verretts kærlighedshistorie.

Dokumentaren rummer hård kritik af den norske kongefamilie. Ifølge TV 2  hævder Verrett blandt andet, at kongeparret ikke brød sig om hans tøjstil, og at de mangler forståelse for racisme. Parret har desuden mødt kraftig kritik for at bruge deres royale titler i dokumentaren. 

Over for VG, gennem deres manager Carina Scheele Carlsen, erkender Märtha Louise og Verrett nu – få timer efter premieren – at dokumentaren er problematisk:

Norges kongehus reagerer

Det norske kongehus har i en mail til NRK skrevet, at Netflix-dokumentaren om og med prinsesse Märtha Louise og Durek Verrett er et brud på den aftale, som parret har med kongehuset.

“Prinsesse Märtha Louise og Durek Verrets medvirken i produktionen er et brud på aftalen med kongehuset. Som vi tidligere har formidlet, har Kongehuset ikke ønsket at bidrage til produktionen,” svarer kongehuset i en kommentar. Det skriver NRK her

– Vi anerkender alvoren i denne situation og vigtigheden af at beskytte aftalens integritet fremadrettet. Set i bakspejlet er der utvivlsomt ting, vi ville ønske, vi havde håndteret anderledes, fortæller de og tilføjer, at det ”gør dem oprigtigt ondt”, hvis dokumentaren har påført det norske kongehus skade.

Hvad parret konkret mener, at de burde have gjort anderledes, står dog uklart. Samtidig fastholder de, at kongehuset uundgåeligt måtte indgå i fortællingen. 

– Det ville være umuligt at lave en dokumentar uden at anerkende, at Märtha Louise er en del af den kongelige familie, lyder det. 

I 2019 indgik Märtha Louise en aftale med sin far, kong Harald. Aftalen indebærer, at hun ikke må anvende sin prinsessetitel i kommercielle sammenhænge eller bruge sin tilknytning til kongehuset i sociale medier, medieproduktioner eller anden form for erhvervsaktivitet.

Related Posts

Mads Vad afslører: Det her er mit største julegaveønske

Mads Vad. Foto: Lars H. Laursen. For den 41-årige danser er der en helt speciel ting, der er vigtigst juleaften. Julen i år skal Mads Vad og…

Står bag et af de største julehits: Chris Rea er død

Chris Rea under en koncert i 2017. Foto: MEGA Chris Rea, der står bag det store julehit “Driving Home for Christmas”, er gået bort i en alder…

Christian fra Årgang 0 har fået en kæreste: Derfor er hun ikke med i Årgang 0 Forever

Christian Elhauge forklarer nu, hvorfor vi ikke kommer til at møde kæresten i “Årgang 0 – forever”. Foto: Lars Horn Christian Elhauge fra “Årgang 0” kommer ikke…

Rachel fra Årgang 0: Vild med dans fik afgørende betydning for hendes karriere

Rachel Ellbye deltog i “Vild med dans” med Thomas Evers Poulsen – og det fik afgørende betydning for hendes karriere. Foto: Hanne Juul og Lars H. Laursen…

Christian fra Årgang 0 har fået en kæreste: Derfor er hun ikke med i Årgang 0 Forever

Christian Elhauge fra “Årgang 0” kommer ikke til at vise sin kæreste frem i “Årgang 0 – Forever”. Christian Elhauge fra “Årgang 0” er ramt af Amors…

Rachel fra Årgang 0: Vild med dans fik afgørende betydning for hendes karriere

Rachel Ellebye fra “Årgang 0” deltog i “Vild med dans”, og det fik en afgørende betydning for hendes karriere. I 2024 deltog “Årgang 0”-stjernen Rachel Ellebye i…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *