
Dronning Maxima havde gemt en vigtig ting inde bag øverste lag i kjolen, da hun mødte op til Prinsjesdag 2025 i Haag.
Det er da også lidt af et benspænd med de ordensbånd, de kongelige skal bære ved særlige lejligheder.
Sådan synes dronning Maxima at have tænkt, da hun skulle i garderoben og vælge outfit forud for Prinjesdag 2025, der fandt sted i Haag tirsdag.
Den højtidelige festdag i anledning af det hollandske parlaments åbning kalder på overdådige looks, og det var da også et sådant, dronning Maxima stillede i.
Dronning Maxima osede af royal elegance i den smukke Jan Taminiau-kjole med stiletter fra samme designer, og det stod klart, at hun ikke ville lade ordensbåndet fra Den Nederlandske Løveorden komme på tværs af øverste lag i den draperede, transparente overdel.
Derfor havde hun kørt det blå/orange ordensbånd indenunder blusens gennemsigtige overlag fra skulderen og ladet resten af det titte frem forneden.


Dronning Maxima var i øvrigt ikke den eneste, der havde forvist ordensbåndet til et mere skjult sted på Prinsjesdag – læs HER, hvordan prinsesse Amalia formåede at få det gemt næsten helt væk.