Æпdret i sidste øjeblik: Det пorske koпgehυs bad Netflix fjerпe klip

Det norske kongehus har i sidste øjeblik bedt Netflix om at fjerne et klip fra ny dokumentar.

Den længeventede dokumentar om prinsesse Märtha Louise og Durek Verrett, ”Rebel Royals: An Unlikely Love Story”, kan nu ses på Netflix.

Kongelige begivenheder og kendisnyt – direkte i din indbakke!

I dokumentaren følger man bl.a. forberedelserne til parrets bryllup, der fandt sted sidste år med bl.a. den norske kongefamilie som gæster.

Allerede dengang havde prinsesse Märtha Louise og Durek Verrett solgt rettighederne til at filme brylluppet til Netflix, og andre medier havde ikke adgang til festlighederne.

Det norske kongehus meldte derfor ud, at kongefamilien ikke måtte filmes til Netflix-dokumentaren og ikke ville indgå i dokumentaren.

Derfor vakte det opsigt, da kronprins Haakon dukkede op i et kort klip i den første version af dokumentaren, som blev sendt ud til pressen inden publiceringen.

I klippet sås kronprins Haakon i samtale med Durek Verrett under prinsesse Märtha Louise og Durek Verretts bryllupsfejring.

Men da dokumentaren udkom på Netflix tirsdag, var klippet med den norske kronprins blevet fjernet.

I en mail til NRK bekræfter det norske hofs kommunikationschef, Guri Varpe, at kongehuset har bedt om at få det fjernet fra dokumentaren:

– Da vi blev gjort opmærksomme på, at et klip af kronprinsen fra bryllupsfesten var blevet brugt, kontaktede vi instruktøren og anmodede om, at klippet blev fjernet. Som bekendt har kongehuset forbeholdt sig retten til ikke at blive filmet til denne produktion i situationer, hvor anden presse ikke har haft adgang. Klippet er nu blevet fjernet.

Related Posts

Mads Steffensen har svært ved at give slip på sin søn: Deler særligt ønske

Mads Steffensen med særlig bøn til sin yngste søn. Foto: Laura Dalgård Hansen Mads Steffensen, der er far til tre voksne drenge, nyder, at den yngste stadig…

Da Michael Olesen og Jasmin Lind fik beskeden, var de i chok

”Vild med dans”-parret Jasmin Lind og Michael Olesen var meget påvirket af, at de havde mistet en kollega i dansekonkurrencen. Selv om Jasmin Lind og Michael Olesen…

Jørgen Skouboe fik hjertestop under optagelserne til Nak og Æd

Jørgen Skouboe. Foto: Martin Høien Jørgen Skouboe fik hjertestop på en tur til Alaska i 2016 i forbindelse med optagelserne til “Nak & Æd”. Jørgen Skouboe så…

Pia Kjærsgaard går efter ny toppost: Vil lede stor region

Folketingsmedlem og partistifter Pia Kjærsgaard (DF) går efter at blive formand for Region Østdanmark efter kommunal- og regionsvalget den 18. november. Det sagde hun søndag aften under…

Nyt i Madrid-sagen? Fik kong Frederik til at tage bagdøren

Har bestemt ikke lyst til at svare på spørgsmål om rejsen til Madrid, der nu er endt med krav om millioner ved en spansk domstol LÆS OGSÅ: Efter…

Lisbeth fra Årgang 20: Nu skal jeg lære, at jeg kan være glad alene

Det er ikke mere end et halvandet år siden, at “Årgang 20”-kendissen Lisbeth Fabricius måtte meddele, at hun skulle skilles fra sin mand, Christian. Kort tid efter…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *