
Det var rørende at se, hvordan dronning Mary inspirerede dronning Margrethe under deres besøg på Møns Klint.
Dronning Margrethe har altid været højt elsket af danskerne og bliver modtaget med begejstring af de fremmødte, når hun ankommer til kongelige opgaver og arrangementer.
Sådan var det også mandag, da hun ankom til GeoCenter Møns Klint, kort inden dronning Marys ankomst.
Her blev det tydeligt, hvor meget den yngre generation nogle gange inspirerer den ældre generation af kongelige.
Dronning Margrethe plejer nemlig for det meste at vinke venligt og smile til de fremmødte langs den røde løber, mens dronning Mary ofte hurtigt går hen og giver hånd og hilser eller får sig en lille snak med de royale fans.
I mandags så det ud til, at dronning Mary inspirerede sin svigermor til at prøve noget nyt.
Således begyndte dronning Mary efter den officielle velkomst straks at give hånd og hilse på de fremmødte foran GeoCenter Møns Klint, hvilket fik dronning Margrethe til at følge efter og gøre det samme, til stor glæde for de fremmødte.