
Morten Hee Andersen afviser blankt.
Søndag aften kæmper “Carmen Curlers” på DR og “Sygeplejeskolen” på TV 2 om seernes gunst.
”Sygeplejeskolen”s Erik Larsen flyttede til Canada i sæson 2, og tidligere har Morten Hee Andersen ikke udelukket at vende tilbage til rollen som Erik i den populære TV 2-serie.

Morten Hee Andersen som sygeplejeelev på prøve Erik Larsen i den danske dramaserie “Sygeplejeskolen”.
Foto: Mike Kollöffel /TV 2
BILLED-BLADET har efterhånden spurgt ham en del gange, og man kunne da godt forestille sig, at han ville genoptage rollen, nu hvor det er slut med “Carmen Curlers” efter denne aktuelle tredje sæson.
Og svaret har altid været en afart af:
– Det vil jeg ikke afvise.
– Det kunne være sjovt.
Eller:
– Man skal aldrig sige aldrig.
Afviser blankt
Til pressemødet på “Carmen Curlers” kom der dog et helt andet og uventet svar fra den 34-årige stjerne:
– Nej. Jeg kommer ikke tilbage, slår han fast.
Han afviser altså nu blankt at genoptage rollen som Erik.
Fans må altså opgive håbet.