26-årig går i solarie hver anden dag, fordi han ikke vil “ligne en vampyr”

Huden husker alt, og en enkelt tur i solarie kan være nok til, at man kan få hudkræft, advarer ekspert.

– Jeg vil gerne være brun. Jeg er sælger, så jeg vil ikke ligne en vampyr. Jeg vil gerne se godt ud.

Sådan lyder det fra 26-årige Patrick Nordsborg Jensen.

Og han er langt fra alene om at have det sådan. Ifølge Kræftens Bekæmpelses årlige opgørelse over unges solarievaner er han nemlig en del af en stigende statistik af unge, der går i solarie.

Et billede, Patrick Nordsborg Jensen godt kan genkende.

– Jeg ser ofte unge mennesker herinde. De er meget unge, ned til 15 år, siger han.

Men bare en enkelt tur i solarie kan have konsekvenser for ens senere ungdoms- og voksenliv.

Huden husker alt

Alligevel er risikoen for at få hud- eller modermærkekræft slet ikke noget, der fylder for Patrick Nordsborg Jensen.

– En lille smule cancer får jeg vel, men jeg holder jo mine besøg korte, siger han og fortsætter,

– Så tror jeg faktisk, at jeg får mere kræft af at gå en tur inde i byen af alle de biler, der oser, siger han.

Men den tese holder ikke, hvis man spørger hudlæge Kasper Bostlund Assersen. For selvom Patrick Nordsborg Jensen mener, at hans besøg på ti minutter er korte, er det alligevel nok til, at risikoen for at få hud- eller modermærkekræft er øget markant.

– Huden husker alt, og en enkelt tur i solarie kan være nok til, at man kan få hudkræft.

– Vi kan se, at de patienter, vi har med hud- eller modermærkekræft, har en solhistorik, hvor de også typisk har gået i solarie, forklarer lægen.

Risikoen for at få hud- eller modermærkekræft stiger med 60 procent, hvis man går i solarie, inden man fylder 35 år.

Kosmetiske konsekvenser

Det ville ikke være svært for Patrick Nordsborg Jensen at droppe solariet, hvis han vidste præcis, hvilke kosmetiske konsekvenser det kunne have for ham.

– Jeg kunne godt tænke mig at vide præcist, hvor meget elasticitet min hud mister ved, at jeg tager sol hver anden dag, siger Patrick.

Men en stor og overset følgevirkning af at have hudkræft er rent faktisk kosmetisk, fortæller hudlæge Kasper Bostlund Assersen.

– Hudkræft kommer oftest de steder, som er allermest synlige, og dér, hvor man har været mest udsat for solen. Når vi så fjerner det, betyder det, at der ofte kommer store ar på meget synlige steder, forklarer han.

Derudover fortæller Kasper Bostlund Assersen også, at forstadierne til hudkræft er kraftigt skællende hud på for eksempel arme og ben, som har været udsat for meget sol.

– Man kan komme til at ligne et omvandrende skæl allerede så tidligt som 50-årig, hvis man har dyrket solen og solariet meget gennem livet, forklarer lægen.

Og han understreger, at når først man har fået skællende hud, er der ingen behandling andet end at vente på, at det udvikler sig til hudkræft, hvorefter læger så kan skære det kræftramte hudområde væk.

– Der er mange af vores patienter, der desværre bliver meget kosmetisk generet efter at have haft hudkræft, forklarer Kasper Bostlund Assersen.

Slut med sol under 18?

Til foråret skal Folketinget stemme om, hvorvidt der skal sættes en aldersgrænse på 18 år for brugen af solarier.

– Regeringen ønsker at sende et klart signal om, at solariebrug ikke er for børn og unge. Derfor vil regeringen indføre en aldersgrænse på 18 år for brug af solarie for at beskytte børn og unge mod solariernes skadevirkninger, skriver Sophie Løhde, indenrigs- og sundhedsminister, i et skriftligt svar.

Et forslag, som 26-årige Patrick ikke kan se meget mening i.

– Det er voldsomt at gøre.

Han ser hellere, at der bliver sat en tidsgrænse på maskinerne, så man højst kan tage ti minutter ad gangen.

Modermærkekræft er den hyppigste form for kræft blandt unge mellem 15 og 34 år.

Related Posts

Anders Lund Madsen sætter ord på broderens død: Det er svært, når det sker sådan der

Anders Lund Madsen. Foto: Jesper Sunesen Anders Lund Madsen fik ikke chancen for at sige farvel til sin bror. Peter Lund Madsen gik bort 10. august i…

Nalina og Noor fra De sjældne danskere: Sådan går det dem i dag

De sjældne danskere – fra venstre: Noor, Walther, Nalina, Matias, Hjalte, Piet og forrest lille Uma. Foto: Eddy Media/ TV 2. I det seneste afsnit hører vi,…

Anders Lund Madsen sætter ord på broderens død

Anders Lund Madsen fik ikke chancen for at sige farvel til sin bror. Peter Lund Madsen gik bort 10. august i år, blot 65 år gammel. Han…

Jim Lyngvild i stor sorg

Jim LyngvildFoto: Peter Hauerbach Den 46-årige designer og tv-personlighed Jim Lyngvild har mistet en person, der stod ham særligt nær. I et opslag på Facebook skriver Jim…

Kræftsyg Mai Mercado til galla uden paryk: Vil bryde tabu om hår

“Vild med daпs” 2025, 24/10/2025, Kпæk Caпcer. Mai MercadoFoto: Heпrik R. Peterseп Politikereп Mai Mercado, 45, blev i sommer ramt af brystkræft, efter hυп mærkede eп kпυde…

Efter fire døgn på intensiv: Nu er der nyt fra Mille Dinesen

Pressemøde på “Graverne”, TV 2. Mille DinesenFoto: Bo Nymann. Hvad der skulle have været en helt almindelig gåtur på en fredag, udviklede sig til et mareridt for…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *