Frits Helmuths mor levede i skyggen af sin kendte og tyranniske mand – men hun gemte på en hemmelighed

Han kendte sin fars hemmelighed alt for godt. Men hans mor overraskede ham.

Frits Helmuth kendte godt sin fars hemmelighed. Han var vidne til den hver dag. Den, Osvald Helmuth prøvede at skjule for den omverden, der var så betaget af ham.

Sin mors hemmelighed derimod kom bag på ham.

Osvald Helmuth var datidens store stjerne. Han var den joviale revykunstner. Højtelsket af danskerne for sin skildring af den ”lille mand” på scene og film.

Sylvira Helmuth, også kaldet Søster, var Osvalds flittige hustru. Kvinden, der stod bag manden.

Søster havde selv en fortid på scenen, hvor hun blandt andet fik en vis succes, da hun optrådte i Efterårsrevyen med visen ”Det gør så ondt i det lille hjerte”.

Det var også her, hun mødte Osvald. Men det var ikke hendes glansnummer på scenen, der tiltrak sig opmærksomhed hos den kendte Osvald. Det var tværtimod hendes evner ved gryderne.

Søster var dygtig og havde lært at tage vare på sig selv. Ikke mindst når det gjaldt kogekunst, som hun havde lært af sin mor, der var kogekone. I Søster så Osvald, der i øvrigt overhovedet ikke kunne lave mad, en ferm hustru. Og da hans husbestyrerinde sagde op, og Søster proklamerede ”Jamen, hr. Helmuth, jeg kan da godt lave brunkål og flæsk”, var hans interesse vakt.

Annonce

Hun sørgede da også for, at alt stod snorlige på hjemmefronten – udadtil. For bag facaden led Osvald Helmuths hustru og søn under hans tyranni.

Osvald Helmuth i Helsingør Revyen anno 1964.

Osvald Helmuth var et mangefacetteret mennesket. Lige så charmerende og munter han var, lige så opfarende og kolerisk kunne han være.

Han kæmpede med sine dæmoner. Han drak og stak lussinger ud. Og han ydmygede sin hustru ved at hive sine natlige erobringer med hjem. Osvald Helmuth havde både affære med mænd og kvinder. En hemmelighed, der kunne have ødelagt hans karriere, men som senere er blevet bekræftet af familien.

Annonce

”I nat kom han hjem med en ung mand, som han havde mødt ude i byen. De hentede morgenmad klokken syv, og så gik han. Jeg har ikke sovet hele natten. Kan snart ikke holde til mere,” skrev Søster i sin dagbog.

Alligevel blev hun.

Hun ofrede sig for drømmen om et liv og et ægteskab, der tog sig så idyllisk ud i ugebladene. Søster Helmuth kunne ikke rive glansbilledet itu. Danskerne skulle have lov til at have deres Osvald.

Annonce

Men én gang kom hun tæt på.

Livet krævede til tider næsten det umenneskelige af hende, men hun kæmpede tappert på de indre linjer – også under Anden Verdenskrig.

Mens Osvald holdt modet oppe hos danskerne fra revyscenen, kæmpede Søster Helmuth i modstandsbevægelsen.

Det er blandet andet beskrevet i Frits Helmuth biografi.

Hun fortalte først sønnen Frits om sit liv som frihedskæmper, efter krigen var slut. Han var hendes store stolthed, og for ham var det bevis på sin mors styrke, mod og integritet. For Søster var klar over, at hun havde risikeret sit liv.

Annonce

Men det var ikke den eneste hemmelighed, hun havde båret på. Hun var blevet forelsket.

Under krigen mødte hun en norsk faldskærmssoldat, der var blevet kastet ned over Danmark. Da han ramte dansk jord, var han kommet til skade, og Søster fik som opgave at sørge for ham og orientere ham om krigens gang.

De begyndte at se hinanden, men efter krigen vendte nordmanden hjem til sin gerning som læge og til sin familie – med kone og børn.

Annonce

Kærligheden blussede dog op i igen, og de begyndte at se hinanden i det skjulte, hvor Søster besøgte ham i Oslo. Og hun var derfor tæt på at forlade sit ægteskab. Ikke mindst da den norske læge tilbød at gifte sig med hende.

Søster fortalte Frits om den norske læge – han var ikke i tvivl om, at det var kærlighed, og med tanke på sin fars uhyrligheder, fortænkte han ikke sin mor i at blive skilt. Men han mærkede sin mors usikkerhed.

Annonce

Søster kunne ikke splitte en familie ad. Hun kunne ikke være skyld i al den sorg. Så hun tog hjem. Også selv om Frits Helmuth ikke forstod hendes valg.

Hun blev hos Osvald. Og kort før sin død i 1975 fortalte hun sit barnebarn, Mikael Helmuth, at hun ikke var i tvivl om, at havde hun forladt sin mand, havde det knækket ham midt over, og så ville han ikke kunne optræde.

Søster Helmuth levede i skyggen af sin udadvendte og tyranniske mand, men på sin egen måde var hun alligevel den stærke.

Related Posts

Beboer sigtet for besiddelse af våben og eksplosivstoffer

Beboeren i den lejlighed, som politiet tirsdag har undersøgt, er blevet sigtet for ulovlig besiddelse af våben og eksplosivstoffer. Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse….

Norsk skiskytte fundet død på hotelværelse – blev 27 år

Det norske forbund samarbejder nu med de italienske myndigheder for at finde ud af, hvad der er op og ned i dødsfaldet. Den norske skiskytte Sivert Guttorm…

30-årig i kritisk tilstand og étårig kvæstet efter ulykke på Ribe Landevej

En 30-årig mand er i kritisk tilstand efter et frontalt sammenstød på Ribe Landevej tirsdag. Det oplyser vagtchef Halfdan Kramer til Ritzau. Med i bilen sad en…

Stephanie Siguenza van-der Watt blev skilt fra eksmanden Jeff: Sådan er deres forhold i dag

Stephanie Siguenza van-der Watt sætter ord på sit forhold til sin eksmand. Foto: Kaspar Wenstrup og Martin Høien Stephanie Siguenza van-der Watt blev skilt i 2024 –…

Trine Appel var sygemeldt i fem måneder efter sin mands død: Sorgen ramte hårdt

Trine Appel. Foto: Mikael Rieck Annonce Efter at have været sygemeldt i fem måneder efter sin mand, Søren Poppels død er Trine Appel så småt igen ved…

Mai Mercado havde overskud til grin og muntert selskab ved sin næstsidste kemo

Deп brystkræftsramte politiker havde Iпger Støjberg med til siп пæstsidste kemo, og hυп fik griпet frem hos siп veпiпde. 22. december fik Mai Mercado siп пæstsidste kemo…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *