Ubegribeligt at efterforskningen har taget så lang tid, siger ven til offer i bizar drabssag

I over tre år har en 34-årig dansk mand siddet varetægtsfængslet, sigtet for skuddrabet på Sasia Amalie Morsø i Sydfrankrig i september 2022.

I over tre år har en 34-årig dansk forretningsmand siddet varetægtsfængslet i Grasse i Sydfrankrig i en bizar drabssag.

For nylig blev efterforskningen af skuddrabet på den 34-åriges kæreste, 30-årig Sasia Amalie Morsø afsluttet, og der er ikke berammet en retssag mod den 34-årige endnu, oplyser Anne-Laure Ragu, chef for anklagemyndigheden i Grasse, til TV 2.

– Jeg synes, det er ubegribeligt, at en sag kan tage så lang tid at efterforske. Det er jo en sag, der ser ud til at ligge lige til højrebenet, siger Daniel Broner til TV 2.

Han var gode venner med Sasia Amalie Morsø.

Både Daniel og Sasia Amalie Morsø er uddannede tøjdesignere. De lærte hinanden at kende i 2015, da de begge medvirkede i TV3 programmet ’Trendsætterne’.

– Hun var en solstråle. Et kæmpe smil omkranset af en kæmpestor manke af krøllet hår. Hun var bare dejlig, positiv og altid glad. Hun var et sundt menneske med nogle rigtig sunde værdier, har Daniel Broner tidligere fortalt i TV 2s kriminalmagasin “Skyggesiden”.

Ifølge det franske medie Nice-Matin blev Sasia Amalie Morsø fundet død fire dage efter, at hun var blevet dræbt i september 2022. Hun blev fundet død i et køleskab nær Mandelieu-la-Napoule – en ferieby ved den franske Riviera, hvor hun og kæresten havde lejet en luksusvilla.

Ifølge det franske politi havde den nu 34-årige danske mand bedt bekendte om hjælp til at transportere et køleskab til lossepladsen. Men på grund af en kraftig lugt fra det forseglede køleskab blev de hjælpsomme bekendte mistænksomme.

Da de åbnede køleskabet fandt de liget af Sasia Amalie Morsø og en død hund. Den danske kvinde var blevet dræbt af skud i hovedet.

Politiet blev tilkaldt, og ved en ransagning fandt de endnu en død hund i en fryser samt ladte våben og narkotika.

Den danske mand blev anholdt kort efter, og han har lige siden siddet varetægtsfængslet i et arresthus i Grasse.

Udenrigsministeriet bekræfter overfor TV 2, at man stadig yder konsulær bistand til den fængslede dansker i Grasse.

– Udenrigsministeriet har tavshedspligt i personsager og kan ikke oplyse yderligere, skriver ministeriet i en mail til TV 2.

Kan ikke give slip

For Daniel Broner betyder den lange ventetid, at han ikke kan få en afslutning.

– Jeg kan ikke give slip på det. Man higer efter en afslutning, men den kan jeg ikke få. Jeg har brug for at få at vide, hvad der skete, så jeg kan slutte fred med det, siger han.

Ib Christian Pedersen, dansk advokat i Paris med indgående kendskab til det franske retssystem, oplyser til TV 2, at når undersøgelsesdommeren i sagen har afsluttet efterforskningen i sagen, bliver der afsagt en kendelse, og så går sagen videre til anklagemyndigheden, som skal formulere et anklageskrift i sagen. Derefter kan en retssag berammes.

Anne-Laure Ragu oplyser, at der er fire konkrete sigtelser mod den 34-årige: 1) drab på ægtefælle, 2) alvorlig mishandling eller onde handlinger mod et tamt eller tilfangetaget dyr, som har resulteret i død, 3) besiddelse af narkotika, og 4) besiddelse af våben og ammunition.

Undersøgelsesdommer udpeget

En anden dansk advokat i Frankrig, Dan Shefet, har tidligere i “Skyggesiden” forklaret, hvorfor efterforskningen af alvorlige sager i Frankrig kan tage lang tid.

I denne sag er der tale om et drab, en forbrydelse, som kan give over 20 års fængsel, og derfor blev der udpeget en undersøgelsesdommer.

– Undersøgelsesdommeren skal undersøge både det, der kan føre til både domfældelse og frifindelse. Det er et princip, der er utrolig vigtigt i fransk straffeproces. Derudover giver undersøgelsesdommeren instrukser til yderligere efterforskningsskridt. Og det tager sin tid, sagde Dan Shefet.

Derudover kan det tage endnu længere tid, hvis der er et internationalt aspekt i de franske sager, forklarede han. Det ses blandt andet i sager om narkokriminalitet.

Under ransagningen af parrets hus fandt politiet skarpladte våben, hash og kokain.

Indbrud i huset efter drab

Omkring et halvt år efter drabet – i marts 2023 – var der indbrud i huset, som på det tidspunkt stadig var afspærret af politiet som et gerningssted.

Ifølge de franske medier Le FigaroNice Matin og bmf-tv, blev blandt andet den 34-årige fængslede danskers Porsche stjålet.

De to mænd, der er anholdt og anklaget i sagen om indbruddet, er sigtet for organiseret tyveri, kriminel sammensværgelse om at begå organiseret tyveri, brydning af segl (politiets afspærringer af huset, red.), og for at forandre et gerningssted.

Alene for ødelæggelsen af ​​seglene risikerer de ifølge de franske medier to års fængsel og en bøde på 30.000 euro (224.000 kroner). Hvis de bliver dømt for alle sigtelserne, risikerer de 15 års fængsel og en bøde på 150.000 euro (1,12 millioner kroner).

Anne-Laure Ragu afviser, at indbruddet og den mulige forandring af gerningsstedet, har forsinket efterforskningen i drabssagen.

– Det er to separate efterforskninger, skriver hun i en mail til TV 2.

Hun oplyser også, at efterforskningen i sagen om indbruddet i marts 2023 endnu ikke er afsluttet.

TV 2 har også konfronteret Anne-Laure Ragu med Daniel Broners kritik af, hvor lang tid efterforskningen i drabssagen har varet. Men hun er endnu ikke vendt tilbage med svar.

Related Posts

Dejlig nyhed: Martin og Lucas fra Nybyggerne er blevet forældre for første gang

Ægteparret Martin Storgaard og Lucas Lohmann, som er kendt fra TV 2-programmet ”Nybyggerne”, er blevet forældre for første gang. Tilbage i 2021 kunne man opleve kæresteparret Martin…

Prinsesse Ingrid Alexandra har et klart svar, når hun bliver spurgt om kærligheden

Priпsesse Iпgrid Alexaпdra bliver spυrgt iпd til kærlighedeп i et пyt iпterview med пorske VG. Iпdeп læпge kaп priпsesse Iпgrid Alexaпdra sætte pυпktυm for første semester af…

Cecilie Frøkjær geпfaпdt kærlighedeп med keпdt ekskæreste, meп éп tiпg vækker υпdreп

Tv-værten Cecilie Frøkjær har i flere år dannet par med en mand, som også er et kendt ansigt. Cecilie Frøkjær var nyskilt og mor til to, da…

Priпsesse Iпgrid Alexaпdra har et klart svar, пår hυп bliver spυrgt om kærlighedeп

Prinsesse Ingrid Alexandra bliver spurgt ind til kærligheden i et nyt interview med norske VG. Inden længe kan prinsesse Ingrid Alexandra sætte punktum for første semester af…

Psykologeп er allerede bestilt: Camilla Dalsgaard kυппe ikke holde tårerпe tilbage

Gennem fem år har Camilla Dalsgaard været med i “Vild med dans”, og hun bliver trist ved tanken om, at det snart er slut. Efter 20 år…

Da det skete for Camilla Miehe-Renard, græd hun i tre måneder: Jeg gik i komplet opløsning

Den tidligere tv-vært Camilla Miehe-Renard oplevede for nogle år siden et fysisk sammenbrud. Det var en dag lige som alle andre, da Camilla Miehe-Renards liv pludselig tog…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *