
”Vild med dans”-dommeren Sonny Fredie Pedersen har lavet noget med kæresten, som var hårdt for kroppen.
Sonny Fredie Pedersen kunne den 6. oktober fejre sin 39-års fødselsdag, og det blev naturligvis fejret af familien.
”Vild med dans”-dommeren havde besøg af sin kæreste, Nika Kljun, og parret tog en ret spontan beslutning på hans fødselsdag.
– Aftenen forinden havde jeg booket et fly til mig og min forlovede Nika, og så tog vi på en sviptur til London, fortalte Sonny Fredie Pedersen til BILLED-BLADET efter program 3 af ”Vild med dans”. ¨

Sonny Fredie Pedersen havde kæresten Nika Kljun med til program 3 af “Vild med dans”.
Hvad, han ikke lige havde regnet med, var, at det var fysisk hårdt at være på storbyferie.
– Jeg har ondt i hofterne! Jeg har ikke gået så meget i mange år, hold nu op! Jeg fandt også ud af, at jeg ikke havde været i London i 15 år, så det var på tide. Alle de gange forinden, hvor jeg har været i London, var det for at konkurrere og danse med arbejdet, forklarede Sonny Fredie Pedersen og tilføjede med et smil:
– Så jeg har aldrig rigtig været på sightseeing på den måde før. Så jeg fik set alt i London på to dage – det er derfor, jeg har ondt i hofterne!

Sonny Fredie Pedersen fik besøg af kæresten Nika Kljun i “Vild med dans”-studiet.