Fik angstanfald midt i supermarkedet: David Owe taler ud om nedturen

David Owe fik stjernestatus, da han i 2005 medvirkede i “Vild med dans”, men efter succesen fulgte nedturen. Det fortæller skuespilleren åbent og ærligt om i podcasten “En sidste dans”.

Der var ikke så mange, der var på fornavn med David Owe før 2005, men det ændrede sig på et splitsekund, da han kom med i ”Vild med dans”.

Han og dansepartneren Vickie Jo Ringgaard blev sæsonens darlings og løb i sidste ende også med sejren.

– Jeg var på spisesedlen på et af formiddagsbladene en gang om ugen i 10 uger, siger David Owe, der fuldstændig mistede sin anonymitet på grund af ”Vild med dans”.

Sammen med Jakob Fauerby og Hilda Heick medvirker han i BILLED-BLADETs podcast ”En sidste dans”, og her fortæller han både om danseeventyret og den svære tid, der kom i årene efter sejren.

Den enorme popularitet, som David Owe opnåede i ”Vild med dans”, førte til, at den unge skuespiller dengang blev kåret til årets hug af Ekstra Bladet. Også Vickie Jo Ringgaard var et hit.

– Vi var med på lister over de lækreste, og jeg blev inviteret til alt fra den ene dag til den anden. Når det vender – hvis det vender – som det har en tendens til at gøre, så skal man også trækkes lidt ned. Året efter blev jeg årets flop i Ekstra Bladet. Det er vildt nok, siger David Owe.

Vild med dans finale19.11.2005vinder: David Owe - Vickie Jo RinggaardCD5745-05NSA

Vickie Jo Ringgaard og David Owe til “Vild med dans”-finalen.

Foto: Niels S. Andersen

Efter ”Vild med dans” fik han masser af tilbud, og blandt andet kunne man i 2006 opleve ham som Benny i musicalen ”Midt om natten”. Men efter opturen fulgte der også en svær tid.

– Mit knæk bestod i, at jeg lavede en cd. Jeg var blevet den tilbudt af Sony Music, som kontaktede mig, fordi de havde set mig spille klaver i ”Vild med dans”. Jeg tænkte: ”Skal jeg det?” Jeg valgte at sige ja. Det var sjovt, mindes David Owe.

Cd’en udkom samtidig med, at han optrådte med ”Midt om natten”, og udgivelsen blev mildest talt sablet ned af anmelderne. I det første lange stykke tid følte han sig som en rockstjerne, når han stod på musicalscenen, for publikum var fuldstændig euforiske og skreg, når han trådte ind.

– Cd’en kom midt i det hele og anmeldelserne og balladen. Jeg står i Svendborg og går ned i en Kvickly, eller hvor det var, og ser forsiden af Se og Hør, hvor der står: ”David Owe til grin”. Jeg får et angstanfald. Jeg skal ind på scenen, og jeg har det så ringe. Jeg går ind på scenen og folk skriger, men jeg hører det, som om de griner af mig. Jeg hører det, som om alle forventer, jeg flopper, og jeg skal synge. Og det at synge på en fornemmelse af at være til grin var ikke særlig rart, og det blev heller ikke særlig godt, mindes David Owe.

De følgende år havde han det rigtig svært og var ked af det og blev sky. Der gik lang tid, før han var klar til at fortælle omverdenen, hvordan han egentlig havde haft det.

– Den hårde periode var ikke startet af ”Vild med dans”, men det var med til at hype mig så meget, at der var noget at rive mig ned fra. Derfor ærgrer jeg mig ikke over ”Vild med dans”, men jeg fortryder, hvordan jeg håndterede det bagefter, erkender han i podcasten.

Hør hele David Owes fortælling og mange flere historier om det at være nydanser i ”Vild med dans” i podcasten ”En sidste dans”.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-10-15/20250930-WEN---En-sidste-dans-119-%282%29.jpg

Jakob Fauerby, Hilda Heick og David Owe medvirker i fjerde afsnit af “En sidste dans”.

Foto: Kaspar Wenstrup

Related Posts

Hella Joof er blevet opereret i øjet

Hella Joof er sygemeldt efter en operation, som Forfatter og filminstruktør Hella Joof har været sygemeldt den seneste tid, da hun er blevet opereret i øjet. Og…

Tilbage efter kræftsygdom: Troels Mylenberg fik sød hilsen af Natasja Crone på direkte tv

TV 2-vært Troels Mylenberg, der har været sygemeldt, blev budt varmt velkommen tilbage på skærmen af Go’aften-kollegaen Natasja Crone i bedste sendetid. Der ventede seerne af 19…

Stephaпie fra Bachelor kommer med υdmeldiпg: Det var mærkeligt at pådυtte os det

Stephaпie fra Bachelor kommer med υdmeldiпg: Det var mærkeligt at pådυtte os det

Stephaпie meпer, at det var alt for tidligt at iпdføre eп overпatпiпgsdate i “Bachelor”. De to bachelorer fik eп υпik mυlighed i datiпgprogrammet ”Bachelor”.

Så er haп kommet! Magпυs Saυgstrυp er blevet far igeп

Så er haп kommet! Magпυs Saυgstrυp er blevet far igeп

Håпdboldspiller Magпυs Saυgstrυp er blevet far igeп Håпdboldstjerпeп Magпυs Saυgstrυp og hυstrυeп Jeaпette kυппe maпdag røbe lykkeligt familieпyt.

Med fruen på den røde løber: Sådan er du ikke vant til at se Vlado!

Vlado Lentz dukkede op i en nogen anderledes “uniform”, end du er vant til at se ham i. Når vi ser Vlado Lentz i “Politijagt”, er det…

Katarzyna Figura wspomina trudne chwile i decyzję, która zmieniła jej życie. “Te dzieci wcześniej po prostu nie mogły się narodzić”

Katarzyпa Figυra zdradziła, że kiedyś otrzymała propozycję pracy prosto z Hollywood. Choć dla wielυ aktorek byłby to momeпt spełпieпia marzeń, dla пiej okazał się początkiem trυdпej próby. Ta…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *