Dybt berørt dronning Mary: Søvnløse nætter

Nu taler dronningen ud om den svære tid.

I over 20 år har dronning Mary givet en stemme til kvinder og børn, der ikke selv kan tale så højt, at de bliver hørt.

Det velgørende arbejde betyder meget for hende, men nu viser det sig, at majestæten også betaler en høj pris for at hjælpe de udsatte.

Nogle af oplevelserne sætter så dybe spor, at hun ikke kan sove om natten.

Det fortæller hun i et interview med UD & SE.

DSBs passagermagasin var med på hendes nylige rejse til Nigeria, hvor hun satte fokus på det storstilede initiativ ”10 Million Safer Births”, som FN’s befolkningsfond UNFPA, den danske Maternity Foundation og Udenrigsministeriet står bag.

Partnerskabet har en målsætning om at give op mod 10 millioner afrikanske kvinder adgang til en mere sikker fødsel inden udgangen af 2030.

I reportagen beskriver UD & SE den voldsomme kontrast mellem virkeligheden og den polerede udgave af Nigeria, dronning Mary blev præsenteret for under besøget.

Her fremhæves et besøg på et krisecenter drevet af MeCAHT, en danskstøttet kristen organisation, der hjælper unge kvinder, som har været ofre for menneskehandel. Mens der var fint og rent under hendes besøg, havde der dagen forinden været ”beskidt, rodet og fyldt med høns, der løb frit rundt”.

Dronning Mary fortæller i magasinet, at hun har fået så mange indtryk under besøget, at hun ikke har nået at fordøje dem alle inden interviewet.

Men at hun tager dem med sig, er der ingen tvivl om. Ligesom da hun i 2008 besøgte en flygtningelejr i Uganda.

– Jeg kunne ikke sove om natten på grund af alle de indtryk, jeg fik. Det var billeder, der kørte rundt på nethinden, fortæller dronning Mary, der på den tur kom helt tæt på dybt traumatiserede børn og unge.

Under rejsen i Uganda mødte hun både forældreløse og hiv-smittede børn og hørte børnesoldaters rædselsberetninger om mord, voldtægt og bortførelser.

I Nigeria gjorde især den 14-årige pige Sunshine, der var blevet solgt til prostitution af sin farbror – med sin fars vidende – stort indtryk.

Til Kristeligt Dagblad, der også var med i Nigeria, sagde hun, at den unge pige er blevet en del af hendes hukommelse og en historie, hun vil fortælle videre. 

Blandt andet til sine egne børn, der er på alder Sunshine.

– Ja, jeg tager det med som en fortælling fra denne rejse. Jeg vil måske ikke dele alle detaljerne, men det er vigtigt, at børn, som vokser op i et privilegeret land med et privilegeret liv, også får nogle af disse perspektiver med, sagde dronningen til avisen.

Related Posts

Birgitte Federspiels søn mindes: Hun var den bedste mor

Birgitte Federspiel ville have fyldt 100 år i år. Livet var ikke nemt for Birgitte Federspil, der den 6. september ville være fyldt 100 år. Men børnene…

Livsforandrende dag nærmer sig: Bagedyst-Margrét har planen klar

Der sker meget i Margrét Torfadóttirs liv i disse år. Profilen fra “Den store bagedyst” kan næste år tage hul på et helt nyt og ekstremt spændende…

Sofie Linde og Joakim Ingversen direkte fra privat fest til tv-optagelser: Vi er lidt trætte

Der er gang i den for mange danskere her i december. Og sådan er det bestemt også for Sofie Linde og Joakim Ingversen. Sofie Linde og Joakim…

Sådan skal Albert og Jenna fejre jul med sønnen

Sønnen er netop fyldt et år, og Albert og Jenna Harson glæder sig til at fejre jul med deres lille William. Julen står for døren, og for…

Intet kriminelt lå bag 21-årigs død i Nuuk, siger politi

Der menes ikke at ligge noget kriminelt bag en 21-årig mands død lørdag i Nuuk. Det skriver Grønlands Politi i en pressemeddelelse tirsdag. Lørdag modtog Grønlands Politi en anmeldelse…

Mette Frederikseп mistede siп mor: Hυп lever videre i jυlepyпteп

Mette Frederiksen mistede sin mor: Hun lever videre i julepynten Categories ht1768 · 23 December, 2025 · 0 Comment Statsministeren pynter op med sin mors gamle julepynt. Statsminister Mette Frederiksens mor, Anette…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *