Anna får afslag gang på gang, fordi hun tager en bestemt uddannelse

Anna Koch har valgt en uddannelse, hvor hun både bliver mekaniker og får boglige fag på gymnasialt niveau. Hun oplever dog at blive afvist på grund af sin uddannelse, når hun søger læreplads. Et problem, de godt kan genkende hos brancheforening.

Desperationen er efterhånden stor hos Anna Koch, når hun modtager et afslag. Igen.

– Hvis du nu bare var EUD’er..

– Som EUX’er bliver du kun halvt klog på både det praktiske og det faglige.

Sådan lyder de afvisninger, mekanikerværkstederne kommer med, når Anna Koch gang på gang ringer, skriver og møder op på værksteder for at skaffe sig en læreplads.

Det forklarer den 17-årige mekanikerelev fra Skjern, der er i gang med 1. hovedforløb på EUX-uddannelsen.

Med en EUX får man både en erhvervsuddannelse, samtidig med at man tager boglige fag på gymnasialt niveau. En EUD er det, man kender som en klassisk erhvervsuddannelse.

– De steder jeg har søgt en læreplads, har de aldrig begrundet afslaget med noget om mig konkret, men de har afvist mig på grund af min uddannelsesvej, siger hun.

Værkstederne forklarer ifølge Anna Koch, at det er et problem, at hun skal være skiftevis et halvt år på skole og et halvt år på lærepladsen ad gangen.

Problemet med at finde en læreplads har fået et par af den 17-årige mekanikerelevs klassekammerater til at skifte fra en EUX-uddannelse, til en EUD, fordi værkstederne efterspørger det, fortæller hun.

Et problem i branchen

Hos Dansk Bilbrancheråd genkender man problematikken. De prøver at fortælle værkstederne, at der er mange gevinster ved at tage imod lærlinge, der tager en EUX.

– Vi har gjort meget de sidste 10 år for at kommunikere budskabet. Lige pt. hører vi desværre, at de unge bliver lokket til at tage en EUD, siger Henrik Hansen, der er landsformand for Dansk Bilbrancheråd.

Henrik Hansen er også selv ejer af tre værksteder, og han mener, at værkstederne skal være bedre til at gæste EUX’erne velkommen.

– Vi har råbt efter at få nogen, der er dygtige bogligt, så det er vigtigt, vi også tager imod dem, siger han.

– Nogle gange må vi ofre lidt. Argumentationen fra værkstederne kan være, at EUX’erne alligevel læser videre efterfølgende på maskinskolen eller til ingeniører. Der er min holdning, at vi skal være bedre til at tage fat i dem og fastholde dem.

Det lykkes at finde en læreplads

På UCRS, hvor Anna Koch tager sin uddannelse, mener uddannelseschefen, at de gør, hvad de kan for at hjælpe EUX’erne på vej til at få en læreplads.

– Hvornår gør man nok? Vi hjælper dem med at skrive CV og ansøgninger, og giver dem tid til at søge, siger Hans Uhd Jacobsen.

– Vi har aldrig haft en igennem uddannelsesforløbet uden at have været ude og lave aftaler med lærepladser, siger uddannelseschefen.

Det er omkring fem procent af EUD’erne, der ikke lykkes med at finde en læreplads efter grundforløbet på uddannelsen til personvognsmekaniker, mens det samme gælder for 10 procent af dem, der tager en EUX indenfor samme fag. Det viser UCRS’ egne tal.

Uddannelseschefen forklarer også, at der er yderligere 10 procent, der skifter fra EUX til EUD. Han mener dog langt fra, at den primære årsag er, at de overtales af værkstederne til at tage en EUD.

Overvældet af reaktioner

– Kan det passe at man ikke kan få læreplads bare fordi man er EUX’er!?

Sådan lyder overskriften på opslaget Anna Koch har lavet på LinkedIn i håbet om at finde en læreplads. I skrivende stund har opslaget fået 3.643 reaktioner og 154 har kommenteret opslaget.

– I starten troede jeg kun, det ville give nogle få reaktioner, men jeg har stortudet over, at folk har været så villige til at hjælpe en fremmed pige fra Vestjylland.

Opslaget har kastet flere konkrete tilbud om samtaler af sig, og Anna Koch har planer om at skulle til en samtale på onsdag.

– Jeg har helt klart fået håbet tilbage, siger hun.

Related Posts

Birgitte Raaberg er gået ned med stress

Skuespiller Birgitte Raaberg må trække sig fra en række store roller efter en sygemelding med stress. Det er med stor ærgelse, at “Midt om natten”-skuespilleren Birgitte Raaberg…

Det sker, hvis hun overlever Vild med dans fredag

”Vild med dans”-stjernen Asta Björk krydser fingre for, at hun går videre til program 7, hvor hun rammer en stor milepæl. Asta Björk nyder hvert eneste sekund…

Familieп Areпsbach har mistet maпge peпge på hυskøb

Karina og Kasper Arensbach fra ‘De sjældne danskere’ er flyttet til Jylland. Men det har været en dyr affære for familien. Lige nu kan vi opleve dem…

Efter skilsmissen: Trist nyt fra Lisbeth Østergaard

Den tidligere tv-vært Lisbeth Østergaard har taget en stor beslutning efter skilsmissen fra ægtemanden Ralf. I september offentliggjorde Lisbeth Østergaard og ægtemanden Ralf, at de skulle skilles….

Mads Vad og Naппa Vad Straпds datter døbt i eп aпdeп dåbskjole eпd søппeп

Den kjole, sønnen Xander bar ved sin dåb i 2019, blev ikke genbrugt ved lillesøsters barnedåb. Da Nana Vad Strand og Mads Vad 26. oktober holdt barnedåb…

Dronning Sirikit er død: Nu reagerer kong Frederik

I sidste uge gik den thailandske dronning bort, og nu sender den danske kong Frederik kondolence til den thailandske kongeFredag den 24. oktober gik den thailandske dronning…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *