
Sofie fra “Landmand søger kærlighed” afslører nu, om hun stadig har kontakt til Kasper efter programmet.
Bejleren Sofie fra ”Landmand søger kærlighed” blev valgt fra af landmanden Kasper, der valgte at tage på romantisk weekend med Sandra.
– Jeg havde ikke rigtig nogen fornemmelse af, hvad han ville vælge. Jeg kunne også godt mærke på ham, at det var en svær beslutning for ham. Jeg blev selvfølgelig ked af det, for det er jo ærgerligt at blive valgt fra, fortæller Sofie til BILLED-BLADET.
Efter optagelserne har Sofie dog stadig haft lidt kontakt til Kasper.
– Vi har blandt andet mødtes tilfældigt, da Grethe og jeg var til Vordingborg Festuge, hvor vi mødtes med ham og Sandra, lyder det fra Sofie, der også har skrevet lidt med Kasper efter programmet.
– Jeg har kontakt med Kasper en gang imellem. Det er ikke meget, men en gang imellem. Det er på et venskabeligt plan, og jeg tror, at han kunne blive en rigtig god ven, lyder det håbefuldt Sofie, der siden programmet også har fået et rigtig nær forhold til Grethe, der nu er blevet en af hendes rigtig gode veninder.