Palle stemte på partiet i 51 år – nu har han fået nok: ‘Jeg slukker for tv’et, når Mette Frederiksen er på’

Jord- og betonarbejderen Palle Jørgensen vender nu også ryggen til Socialdemokratiet. 

Den pensionerede jord- og betonarbejder Palle Jørgensen på 69 år har altid stemt på Socialdemokratiet.

Men nu har han fået nok. 

»Jeg har været på arbejdsmarkedet, siden jeg var 16 år, og jeg har altid haft Socialdemokratiet som et talerør, og jeg har været en trofast støtte af partiet i de 51 år, jeg har kunnet stemme,« siger Palle Jørgensen, der bor i Vodskov i Nordjylland. 

»Men for mit vedkommende er det slut nu,« tilføjer han. 

Han har det sådan, at han ikke længere kan holde ud at se statsminister Mette Frederiksen (S) udtale sig i fjernsynet.

»Det er kommet så vidt, at jeg simpelthen slukker fjernsynet, når Mette Frederiksen er på. Så slemt er det,« siger han. 

Palle Jørgensen er langt fra ene om at vende ryggen til Socialdemokratiet.

I den ene meningsmåling efter den anden bløder partiet vælgere i forhold til valget i november 2022. 

»Jeg tror, at Socialdemokratiet får prygl ved næste valg,« siger Palle Jørgensen. 

Efterlyser nedsat moms
B.T. har den seneste tid talt med tidligere S-vælgere på den københavnske vestegn, der er kendt som en højborg for Socialdemokratiet.

En af hovedårsagerne, til ikke længere at ville stemme på det gamle arbejderparti, er, at der ikke gøres nok for at få bugt med de hastigt stigende fødevarepriser.

Palle Jørgensen efterlyser også, at momsen på fødevarer bliver sat ned.

»Det er rigtig dyrt at handle ind, og der er rigtig mange, der ikke har til dagen og vejen,« siger han og tilføjer:

»De kan jo finde ud af have lavere moms på fødevarer i de andre lande i EU.«

Palle Jørgensen er ret så overbevist om, hvilket parti han vil stemme på til næste valg.

»Jeg tror meget vel, at jeg stemmer på Dansk Folkeparti,« siger han. 

Palle Jørgensen er langt fra ene om at vende blikket fra Socialdemokratiet og over på Dansk Folkeparti.

De tidligere S-vælgere Elin Ellebye fra Rødovre og Niels Hansen fra Ballerup har meldt ud, at de næste gang stemmer på Dansk Folkeparti.

En undersøgelse lavet for Altinget viste i sidste uge, at cirka 50.000 vælgere er flygtet fra Socialdemokratiet over til Dansk Folkeparti siden folketingsvalget.

Valgforsker Kasper Møller Hansen, som står bag undersøgelsen, sagde i den forbindelse til B.T., at vælgerflugten kan fortsætte.

Vælgerne er trætte af Mette Frederiksen, fordi hun har siddet på magten i mange år, mener han. 

Derudover har Dansk Folkeparti – og ikke mindst formand Morten Messerschmidt – været gode til at markere sig på ældre-, fødevare- og udlændingepolitik.

Palle Jørgensen, hvorfor vil du stemme på Dansk Folkeparti?

»De har noget af den politik, der henvender sig til den danske arbejderbevægelse. Der skal ske noget i sidste øjeblik, før jeg stemmer på nogen andre,« siger han.

B.T. har kontaktet Statsministeriet for en kommentar fra Mette Frederiksen, men henvendelsen bliver sendt videre til Socialdemokratiet.

I stedet har B.T. kontaktet Christian Rabjerg Madsen, der er Socialdemokratiets politiske ordfører. 

»Socialdemokratiet er mere end dobbelt så store som DF, og jeg tror, at den tillid fra danskerne hænger sammen med, at vi ikke kun taler om prisstigninger, vi gør noget ved det og hjælper danskerne,« skriver han i en mail og tilføjer:

»Med skattelettelser, lavere elafgifter, billigere børnepasning og en permanent forhøjet ældrecheck, har vi gjort mere for at hjælpe danskerne med de høje priser, end DF foreslår med en lavere fødevaremoms.«

Related Posts

Emma Lund fejrer julen med sin nyfødte baby

Emma Lund er blevet mor til datteren Hannah – og julen i år bliver noget ganske særligt. Emma Lund blev i starten af november mor, og hendes…

Dejligt nyt om Forsvundne Arvinger: Nu er det snart tilbage

En ny sæson af “Forsvundne arvinger” med Mette Frisk og Adam Jon Kronegh får premiere i slutningen af marts, kan DR afsløre. DR-programmet “Forsvundne arvinger” har en…

Optagelser døde Stephanie Siguenza van-der Watts far. Her fortæller hun om den sidste tid.

14 dage efter de sidste tv-optagelser sov hendes far stille indFjorten dage efter de sidste ‘Årgang 0’-optagelser døde Stephanie Siguenza van-der Watts far. Her fortæller hun om…

Toårig død efter fald fra højhus – efterforskes som drab

Hvad sker der? En toårig dreng er afgået ved døden efter et fald fra et højhus i Høje Gladsaxe. Sagen efterforskes som drab, oplyser Københavns Vestegns Politi. En…

Står bag et af de største julehits: Chris Rea er død

Chris Rea, der står bag det store julehit “Driving Home for Christmas”, er gået bort i en alder af 74 år. Da Chris Rea i slutningen af…

Susan Astani-Kjærs 19-årige datter, Stella Astani Barbré Knudsen, er blevet indsat som bestyrelsesformand.

Anpartsselskabet ASX 7783, som Susan Astani er direktør for, har fået en ny bestyrelsesformand. Og det er Susan Astanis 19-årige datter, Stella Astani Barbré Knudsen. Det skriver Se…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *