Dennis Knudsen fortsætter svineren af Dan Rachlin: – Manden er fuldstændig uinteressant. Udover det skal han bare lukke røven

Dennis Knudsen lægger ikke skjul på, at han ikke er glad for Dan Rachlin.

 Foto: Søren Jul Lamberth

Der er gang i en vaskeægte kendisfejde på de sociale medier – og Dennis Knudsen har bestemt ikke tænkt sig at holde igen.

Efter at have kaldt Dan Rachlin både “rædselsfuld” og “grim, bitter og skæv på tjald” i et opslag på Facebook onsdag, sætter kendisfrisøren nu yderligere trumf på i en ny udmelding til SE og HØR.

– Jeg synes generelt, at han er så negativ og perfid over for andre på de sociale medier. Man gider jo ikke have sådan en gammel, sur nar ansat, lyder det fra Dennis Knudsen, der ikke lægger skjul på sin foragt.

Ifølge frisøren var det et spontant indfald, der fik ham til at gå i flæsket på den tidligere radiovært.

– Jeg så ham bare lige i mit feed, og så tænkte jeg, at jeg lige ville give ham den, siger Dennis og tilføjer, at han ikke er bange for reaktionerne.

– Jeg har fået shitstorm i lang tid. Han skal holde sin kæft og så bare sidde i sin egen koger. Jeg har ikke noget godt at sige – manden er fuldstændig uinteressant. Udover det skal han bare lukke røven, lyder det kontant.

Konflikten mellem de to kendte mænd startede, da Dan Rachlin delte et opslag om de 15 medarbejdere, der netop er blevet fyret fra mediehuset JFM – en virksomhed, hvor han selv tidligere har arbejdet.

Det opslag fik Dennis Knudsen til at fare i flint i kommentarfeltet, hvor han kaldte Rachlin både “rædselsfuld at høre på” og “modbydelig over for så mange”.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-10-29/20250326-MR-Handvaerker---Pressefotograf-Mikael-Rieck_24.jpg

Den tidligere radiovært Dan Rachlin KAN altså godt smile. Også selv om han bliver kaldt en sur og perfid nar af kendisfrisøren Dennis Knudsen.

 Foto: Mikael Rieck / Aller Medier

Rachlin: – Siger nogle sindssyge ting

Dan Rachlin har dog ikke i sinde at give igen med samme mønt.

– Han siger nogle virkelig sindssyge ting om mig, siger den tidligere radiovært til SE og HØR.

Han erkender, at han normalt ikke holder sig tilbage, når det gælder online-konflikter, men denne gang vælger han stilhed.

– Det er rigtigt, at jeg ikke plejer at holde igen med kritik og blande mig i konflikter. Men omkring Dennis Knudsen kommer jeg ikke til at sige mere end det.

Se det famøse Facebook-opslag her:

https://www.facebook.com/plugins/post.php?href=https%3A%2F%2Fwww.facebook.com%2Fdanrachlin%2Fposts%2Fpfbid02v2uLFJ1dALfr4i2irn5Aic76A46SvAU2WcPK84dDDJyLBwQ6zci9v4ucQdaNBKPUl&show_text=true&width=500

Related Posts

Clara Dessau udlever hun selv drømmen

Skuespiller Clara Dessau, der spiller hovedrollen i dansk krimiserie på Netflix, er fulgt i sin kendte gudmors fodspor. Skuespilleren Clara Dessau er lige nu aktuel i den…

Konkurrenterne reagerer efter chok-exit

“Vild med dans” tog en drejning fredag aften, og som en overraskelse for mange, var det Sissal og Eugen, der blev stemt ud. Fredag var en både…

“Det har været hårdt” – Lisbeth Østergaard åbпer op efter skilsmisseп

Den tidligere tv-vært Lisbeth Østergaard har taget en stor beslutning efter skilsmissen fra ægtemanden Ralf. I september offentliggjorde Lisbeth Østergaard og ægtemanden Ralf, at de skulle skilles….

Sarah Grünewald ærgerlig over Vild med dans-beslutning

Sarah Grünewald var klar i mælet ved dommerbordet under “Vild med dans”, hvor hun var gæstedommer. Retorikken var ikke til at tage fejl af, da Sarah Grünewald…

Carla Mickelborg fejrer kæresten

Efter brυddet med Carl Tellerυp har deп popυlære iпflυeпcer og “Love Islaпd”-værtiпde ikke lagt skjυl på, at hυп savпede ham frygteligt meget. Ifølge heпde havde de kυп…

Familie bekræfter: Skuespiller Tchéky Karyo er død

Haп var med i flere store film og serier som “La Femme Nikita” og “Baptiste”. De fleste vil måske hυske ham bedst for rolleп som deп rυssiske…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *