Med fire nye forslag vil regeringen gøre det lettere for førstegangskøbere at købe deres egen bolig. 

Det fortæller kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) til TV 2. 

– I dag giver vi førstegangskøberne en forlomme, siger den moderate minister: 

– Alt for længe har mange unge mennesker oplevet, at ejerboligmarkedet har været lukket land. De har måttet trykke næsen flad mod ruden ind mod ejerboligmarkedet.

Nu foreslår regeringen blandt andet at give boligkøbere mulighed for en længere afdragsperiode. Konkret foreslår partierne at give mulighed for realkreditlån med en belåningsgrad på 80 procent, der kan afdrages over 40 år i stedet for de typiske 30 år.  

– Det giver en besparelse på mere end 6500 kroner per lånt million om året, siger Jakob Engel-Schmidt. 

Overbevist om succes

Forslagene er tiltænkt som en hjælpende hånd til førstegangskøbere. Mange unge får sværere og sværere ved at købe deres egen bolig i landets store byer, hvor boligpriserne i årevis – særligt i København – har været på himmelflugt. 

Men forslagene skal gælde alle boligkøbere, så spørgsmålet er, om det overhovedet kommer til at stille førstegangskøberne i en bedre position end hidtil.

Ifølge Jakob Engel-Schmidt vil regeringens tiltag stille unge købere bedre end i dag. Han hæfter sig ved to yderligere initiativer, som regeringen foreslår.

For det første: Der skal indføres en længere tilbagebetalingsperiode på SU-gæld, således at perioden bliver hævet fra 15 til 25 år. 

– Mange er tynget af SU-gæld, når de kommer ud på boligmarkedet. Vi vil give op til ti års længere afdragelsesmulighed på den gæld, siger kulturministeren.

Regeringens forslag

Herunder regeringens forslag:

• Længere tilbagebetalingsperiode på SU-lånegæld. Der gives mulighed for at forlænge tilbagebetalingsperioden, der i dag er op til 15 år, med op til yderligere 10 år.
• Forbedrede muligheder for realkreditlån med 40-årig afdragsperiode op til en belåningsgrad på 80 procent., hvilket vil kunne sænke ydelsen med ca. 6700 kr. per lånte million (cirka 560 kroner om måneden før skat).
• Mere fleksibilitet i vurderingen af borgernes økonomi (større adgang til at bruge skøn og estimater i forbindelse med kreditvurdering), samt at det tydeliggøres, at fremtidig indtjening kan medtages.
• En arbejdsgruppe skal undersøge hensigtsmæssigheden af de eksisterende danske regler for boliglån, herunder om de danske regler er implementeret på en god og overskuelig måde i forhold til sammenlignelige EU-lande samt praksis i nordiske lande.

Kilde: Kulturministeriet

Og dernæst: Der skal være en øget “fleksibilitet”, når borgere skal kreditvurderes. Eksempelvis mener regeringen, at fremtidig indtjening skal medregnes i vurderingen.

– Hvis man har færdiggjort sin uddannelse og er på vej ind på jobmarkedet, så står man til at tjene flere penge. Det kan bankerne regne med i fremtiden. 

Hvis det isoleret set skal hjælpe førstegangskøbere, hvorfor er det så ikke kun dem, der skal have den her mulighed? 

– Fordi der er nødt til at være likviditet i de her obligationer. Det er sådan, at før et lån bliver attraktivt, skal mange have mulighed for at tage til det, siger ministeren: 

– Jeg er ret sikker på, at det bliver en succes. Det betyder, at udviklingen, hvor færre unge har råd til at eje egen bolig, kommer til at vende.

Hvor mange flere vil have mulighed for at købe noget i eksempelvis hovedstadsområdet med de her tiltag? 

– Jeg håber og forventer, at udviklingen vender. De seneste fem år har vi set et fald på næsten 25 procent, når det kommer til førstegangskøbere. Det fald ser jeg meget gerne blive vendt til en stigning. 

Kortvarig effekt, vurderer økonom

Ifølge Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea, betyder regeringens forslag, at førstegangskøbere vil kunne købe en dyrere bolig. Men effekten risikerer at blive kortvarig, understreger hun. 

– Forslaget vil få den betydning, at priserne vil stige, særligt i de dyre områder. Derfor risikerer hjælpen altså at blive kortvarig, for på sigt kan stigende priser øge lånebehovet og gældsætningen for boligkøbere, siger hun.

Lise Nytoft Bergmann forklarer, at det helt centrale er antallet af ejerboliger. 

– Hvis der er 100 stole, og 200 gerne vil sidde ned, så kan man godt stille nogle foran i køen, men samlet set kan flere ikke købe en bolig. Det afhænger af antallet af ejerboliger. 

Boligøkonomen vurderer dog, at en mere fleksibel vurdering af borgernes økonomi kan få en betydning for, hvorvidt særligt førstegangskøbere kan få lov til at købe en bolig. Kort fortalt fordi kravene til en købers månedlige rådighedsbeløb på den måde kan justeres ned. 

Anerkender for få boliger

Jakob Engel-Schmidt anerkender, at der er “for få ejerboliger”. Han forsikrer om, at regeringen – som en del af dens boligudspil – vil komme med bud på, hvordan der i fremtiden bliver bygget flere ejerboliger i visse dele af landet. 

– Rigtig mange boligejere har oplevet, at deres bolig er blevet mange flere penge værd. Den udvikling fortsætter sandsynligvis de kommende år, siger han:

– Derfor er der behov for at gøre noget. Både i forhold til andelen af almennyttige boliger, midlertidige boliger til studerende og flere ejerboliger. 

I et meget varmt boligmarked er det vel ikke smart at komme med tiltag, der kan få priserne til at stige endnu mere? 

– Det er i hvert fald usmart at sige til en stor gruppe unge danskere: “I aldrig kommer ind på markedet. Ejerboliger er forbeholdt jeres forældre, jeres venner og ældre søskende”, siger Jakob Engel-Schmidt:

– Dét er ikke en situation, jeg som politiker er villig til at acceptere.

Hvis det her presser priserne længere op, hvad nytter det så? 

– Det bliver lettere at komme ind, når du får mulighed for at afdrage et lån over flere år, når vi sørger for, at SU-gælden kan betales over markant længere tid, og vi samtidig sørger for, at kreditvurderingen er mere favorabel for unge mennesker med udsigt til jobmarkedet.