
Genoptræningen er i gang, men alligevel er den kendte tennisspiller ikke frisk nokClara Tauson er alligevel ikke med, når Danmark senere i november møder Mexico og Canada i Billie Jean Ling Cup.
Det skriver Dansk Tennis Forbund (DTF) onsdag på sin hjemmeside.
Tauson har ikke spillet siden midten af oktober og er ifølge DTF godt i gang med genoptræning efter “fysiske problemer”, men altså ikke fit nok til at spille kampe.Dermed er den 22-årige dansker sæson forbi. Der er således ikke flere turneringer på WTA Touren på denne side af nytår. I starten af januar åbner den nye sæson med turneringer i Australien og New Zealand.
– Det er naturligvis rigtig ærgerligt, at vi må undvære Clara. Hun er en spiller i absolut verdensklasse, og hendes erfaring betyder meget – både på og uden for banen.- Men vi har stadig et stærkt hold, og jeg ved, at spillerne er topmotiverede for at levere en stærk dansk indsats, siger Jens Anker Andersen, der er kaptajn for landsholdet.
Holdet består efter Tausons afbud af KB-trioen Johanne Svendsen, Rebecca Munk Mortensen og Laura Brunkel og Emma Kamper fra Gentofte, der alle er langt fra Tauson på verdensranglisten.Tauson er nummer 12 på singleranglisten, mens Svendsen og Mortensen er nummer henholdsvis nummer 555 og 638, og Brunkel og Kamper begge er uden for top-1000.
Gruppekampene mod Mexico og Canada afvikles 14. og 15. november, og den samlede vinder i gruppen ryger videre til Billie Jean King Cup Qualifiers næste år.
Nummer to og tre rykker et trin ned i systemet.