
Ægteparret Christian Kjær og Susan Astani-Kjær bytter det kolde Danmark ud med varmere himmelstrøg.
82-årige Christian Kjær er ovenpå igen, efter at han i slutningen af oktober blev indlagt med en infektion.
Faktisk har den Parkinsons-ramte erhvervsmand det nu så godt, at han er klar til at forlade Danmark med hustruen Susan Astani-Kjær og deres søn, Alexander.
Ægteparret har besluttet sig for at bytte det kolde og grå Danmark ud med varmere himmelstrøg.
– Vi har været i Danmark hele sommeren og indtil nu, og nu skal Christian med til Sydfrankrig, fortæller Susan Astani-Kjær til BILLED-BLADET og fortsætter:
– Vi tager væk fra Danmark i de kolde vintermåneder, for det er ikke godt for ham. Vi tager ham med til Sydfrankrig, hvor vi har opvarmet pool, og hvor han bedre kan bevæge sig og har det bedre.
Forretningsmandens 55-årige hustru kan desuden se endnu en stor fordel ved at tilbringe vintermånederne sydpå.
Annonce
– Det er også nemmere for mig, når Christian ikke har så meget tøj på og bare går i badebukser og t-shirt på, udbryder Susan Astani-Kjær med et grin.

Susan Astani-Kjær med ægtemanden Christian Kjær til hans 80-års fødselsdag i 2023.
Flyttede hjem
I sommer kom det frem, at Christian Kjær og Susan Astani-Kjær var vendt tilbage til Danmark efter at have boet fire år i Schweiz.
Men de kolde måneder bliver altså tilbragt i Sydfrankrig.