
Om Sarah Zobel stadig ser den mand, som hun fortalte om i DR-programmet “Mors pige”, vil hun ikke svare på.
Det er ikke længe siden, at foredragsholder, forfatter og psykolog Sarah Zobel var aktuel i DR-programmet “Mors pige”.
Her var det forholdet til datteren, Roberta, som var i fokus, men Zobel delte også lidt om sit eget privatliv – nemlig at hun har mødt en mand.
– Lige nu har jeg ingen kæreste, men jeg har faktisk mødt en mand, lød det fra Sarah i DR-programmet, der har været single i mere end fem år.
Da HER&NU mødte den 51-årige tv-personlighed til “Vild med dans” sidste fredag, spurgte vi ind til den hemmelige mand.
– Det snakker vi ikke om. Nu skal vi ind og danse, sagde hun med et smil, inden hun forsvandt ind i dansestudiet.
Forinden nåede HER&NU også at spørge ind til, hvilke fremtidige projekter hun har i støbeskeen, og det involverer blandt andet bogskrivning.
Klar til ny sæson
Adspurgt, om hun kunne være klar på endnu en sæson af DR-programmet “Mors pige”, var hun klar i spyttet.
– Ja, det kunne jeg godt. Jeg synes, det var et spændende program, og jeg synes, det var et relevant emne at sætte fokus på mor og datter-relationen – generelt bare familierelationer, lød det.
Kommer der en ny sæson?
– Det ved jeg ikke, sagde hun med et stort smil.