Emma er godkeпdt: Grøпt lys til kroпpriпs Christiaпs weekeпdkæreste

Det kan godt være, at hun hverken er kongelig, adelig eller kommer fra udlandet.

Men kronprins Christians hjertenskær, Emma, 20, er for længst blevet godkendt af kong Frederik og dronning Mary.

Det mener kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen, som med det nye regentpar ser et markant skifte i, hvordan kongehuset håndterer de unge royales kærlighedsliv.

Sean sviner Alberte: – Ikke værdig til at vinde “Paradise”!

For hvor kong Frederik måtte smugle sin kæreste ind og ud ad bagdøren, så har han selv et markant mere afslappet forhold til sin efterfølgers skridt ud i dansen med det modsatte køn.

– Det er jo en anden regent i dag, end det var, dengang kong Frederik var ung.

– Så man kunne forestille sig, at hun måske bliver inviteret hurtigere hjem, end det var tilfældet med dronning Margrethe, vurderer Lars Hovbakke Sørensen over for SE og HØR.

Eneste lille bump på kærlighedsvejen er Christians nye løjtnantuddannelse i Slagelse, som betyder, at den forelskede kronprins må nøjes med at se sin udkårne i weekenderne, hvor han ganske sikkert vil være udmattet.

For ellers er der frit lejde til at lade amorinerne buldre.

Emma er således allerede blevet inviteret ind i de kongelige gemakker.

Da prinsesse Isabella fyldte 18 år, var Christians flamme med til den helt private fest, da hun ankom sammen med Frederiks bedste ven, Jeppe Handwerk og hans døtre.

Her var også Mary og Frederik med, så de har allerede mødt deres nye ”svigerdatter”.

Og Christians forældre havde formentlig nemt ved at tale med Emma, som er vant til at omgås de højeste lag i Danmark.

Hendes far er topdirektør i et firma med afdelinger i mange lande, så det er ikke en tilfældig slagterdatter, Christian er vild med.

Ifølge kongehusekspert Hovbakke har Frederik og Mary et mere liberalt forhold til deres børns kærester.

– Af mange forskellige grunde er det lidt anderledes end under den forrige generation. Margrethe og Henrik havde det jo lidt anderledes, fordi deres børn boede i et andet palæ.

– Det, der er hovedsagen her, er jo, at det nye kongepar er mere villige til at acceptere forskellige kærester – og at acceptere, at de kommer med hjem, slår Lars Hovbakke Sørensen fast.

Da kong Frederik fyldte 30, kom hans mor til frokost i hans palæ – og ganske kort før hendes ankomst, forlod daværende kæreste, Maria Montell, palæet ad bagvejen.

– Der er virkelig sket noget – også fordi kong Frederik selv har erfaringer med, hvad han måtte og hvordan han gerne ville have haft, at tingene var og ikke var.

– Så det er jo noget, der smitter af på hele deres tilgang til deres børns kærester, mener kongehuseksperten.

Frederik og Mary har aldrig lagt skjul på, at de ønsker at være forældre som alle andre danskere – og derfor går de naturligvis op i, hvem deres børn fletter fingre med.

Kongeparrets friere tilgang til deres børn betyder også, at det accepteres, at Christian drikker fadøl på festivaler – og at Isabella går rundt på Smukfest med en ”Bollede ham i går”-T-shirt.

– Der kan man jo se, at det nuværende kongepar har en helt anden tilgang til, hvad børnene skal have lov til og ikke have lov til, siger Hovbakke.

Løjtnantaspirant Christian kan altså forsat flette weekendfingre med Emma – og endda foran sine forældre.

Og hvis Christian holder fast i hende, som fætter Nikolai har gjort med sin ungdomskæreste Benedikte, er der en sandsynlighed for, at Danmark en dag kan få en dronning Emma.

Related Posts

Pensionen nærmer sig for Keld og Hilda Heick: – Men vi skal da stadig synge sammen

Keld og Hilda Heick spiller deres sidste koncert 6. februar, men skal stadig synge sammen. Bare ikke på scenen.  Foto: Hanne Juul 16 koncerter mere og så…

Cecilie Schmeichel scorer fodboldjob: Hvad mon Kasper Schmeichel siger til det?

Cecilie Schmeichel glæder sig til, at hun skal kommentere fodboldkampen på torsdag, hvor hendes bror er målmand. Foto: Gregers Overvad og Søren Jul Lamberth Cecilie Schmeichel kan…

Stor lykke: Magnus Saugstrup er blevet far

Magnus Saugstrup og hustruen Jeanette er blevet forældre igen.   Foto: Jesper Sunesen Der er dømt babylykke og bleskift hos landsholdsstjernen Magnus Saugstrup. Den danske stregspiller og hans…

Anders Lund Madsen sætter ord på broderens død: Det er svært, når det sker sådan der

Anders Lund Madsen. Foto: Jesper Sunesen Anders Lund Madsen fik ikke chancen for at sige farvel til sin bror. Peter Lund Madsen gik bort 10. august i…

Nalina og Noor fra De sjældne danskere: Sådan går det dem i dag

De sjældne danskere – fra venstre: Noor, Walther, Nalina, Matias, Hjalte, Piet og forrest lille Uma. Foto: Eddy Media/ TV 2. I det seneste afsnit hører vi,…

Anders Lund Madsen sætter ord på broderens død

Anders Lund Madsen fik ikke chancen for at sige farvel til sin bror. Peter Lund Madsen gik bort 10. august i år, blot 65 år gammel. Han…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *