
”MasterChef Jul” er tilbage, og der er blandt andet en række kendte danskere, der indtager køkkenet.
Julen er lige om hjørnet, men Viaplay er allerede klar med den første julegave i hvert fald, hvis man er vild med ”MasterChef”.
Der er virkelig lagt i kakkelovnen til en helt særlig udgave, der fordeler sig på fire underholdende programmer.
Her inviterer dommerne Dak Wichangoen, Jesper Koch og Jakob Mielcke henholdvist kendte danskere, kokke, forældre til børn med kræft og tidligere ”MasterChef”-deltagere i studiet.
Alt sammen for at sætte fokus på den gode sag nemlig at støtte Børnecancerfonden.
Når det er kendisversionen af ”MasterChef Jul” er en række kendte danskere sat sammen i par, og så skal de vise, om de dur til noget ved kødgryderne
”Robinson Ekspeditionen”-værten Jakob Kjeldberg skal med makkeren Stig Tøfting kaste sig ud i at lave rødkålssalat.
Heidi Frederikke Sigdal og Sara Maria Franch-Mærkedahl har fået æren af flæskestegen, der selvfølgelig skal have sprøde svær.
Så har skuespiller Jesper Ole Feit Andersen sammen med ”Stormester”-kollegaen Mette Søndergaard kastet sig over hjemmelavede kartoffelchips.
Men Mathias Helt og Natasha Brock kaotisk pisker rundt i køkkenet, hvor de forhåbentlig på trods af kaos får fremtryllet noget lækkert julemad.
Derudover vender fire uforglemmelige ”MasterChef”-deltagere tilbage til programmet, hvor de parres med fire gæstekokke. De har til opgave af lave julefrokostretter.
I et afsnit får tre helt almindelige danskere, hvis børn har været ramt af kræft, også lov til at prøve kræfter med ”MasterChef”.
Seks tidligere ”MasterChef”-deltagere får comeback i køkkenet i et afsnit, hvor de skal lave den ultimative jule-ret.
”MasterChef Jul” kan ses fra torsdag den 27. november på Viaplay og på TV3.