
Flemming Jensen savner sin gode ven, der døde for 14 år siden.
Jesper Klein kom til verden den 13. november 1944.
Men selvom det er mange år siden, skuespilleren selv havde mulighed for at fejre sin fødselsdag, er den ikke glemt.
Hans kollega og gode ven Flemming Jensen gør på Facebook opmærksom på dagen, hvor Jesper ville være fyldt 81 år.
Her skriver han, at han savner ham, og at vi alle er gået glip af meget de seneste 14 år.

Flemming Jensen og Jesper Klein.
Flemming holdt mindetalen
Flemming og Jesper arbejdede sammen ved utallige lejligheder.
Da jesper døde, var det Flemming, der holdt talen ved mindehøjtideligheden, og han var ligeledes med til at bære kisten.
– Venskab bør ikke devalueres af mængden – og jeg ranker ryggen klædeligt ved tanken om, at det er med tryghed, at jeg ublufærdigt godt tør sige, at du var min ven – og at jeg var din. Venskab dør ikke – bare fordi vennen gør det, sagde han ifølge Kristeligt Dagblad i sin tale.
For Flemming består venskabet altså, selvom det er 15 år siden, han sidst kunne fejre sin vens fødselsdag.
Jesper Klein gik bort i en alder af 66 år.

Flemming Jensen og Jesper Klein.