
Kommunalvalget får konsekvenser for fodboldherrernes landskamp tirsdag aften.
Tirsdag er en stor dag får demokratiet, når kommunalvalget 2025 skal afgøres.
Men også i sportens verden venter en stor aften, når fodboldherrerne står over for en skæbnekamp i VM-kvalifikationen.
Det har fået TV 2 til at foretage nogle ændringer.
På valgaftenen har tv-kanalen prioriteret at give seneste nyt fra valget på hovekanalen TV 2, og det får altså konsekvenser for Danmarks VM-kvalifikationskamp, som spilles klokken 20.40.
For den bliver nemlig ikke sendt på TV 2s hovedkanal som sædvanlig.
Hvis man vil se Danmarks opgør mod Skotland, er der dog hjælp at hente, for TV 2 rydder ikke hele sendefladen. De har valgt at vise kampen på TV 2 Sport og på TV 2 Charlie.
Begge kanaler tages altså i brug for at give flere muligheden for at følge med i landskampen.