Karl Stegger havde haft en ubarmhjertig barndom, og alt så håbløst ud – men så mødte han sin store kærlighed

Karl Stegger

Foto: Willy Henriksen/Ritzau Scanpix

Efter Karl Stegger mødte sin store kærlighed, fik han den tryghed, han havde hungret efter hele sit liv.

Karl Steggers far blev aldrig en del af hans liv. Og hans mor døde tidligt.

Som 10-årig måtte Karl Stegger lære livet at kende – helt alene på et børnehjem lidt uden for Aarhus. Og da han senere flyttede ind til byen, ernærede han sig ved småjobs. Det var længe før, at han prøvede kræfter på scenen.

Pengene var også små, og 19-årige Karl Stegger lærte at klare sig. Men på mange måder så tilværelsen endnu mere håbløs ud end før – indtil en dag, hvor han blev ramt af kærligheden.

– Jeg har haft en hård og ubarmhjertig barndom, men den dag, jeg mødte Rikke, var det, som om himlen kom ned på jorden, genkaldte Karl Stegger senere i sit liv.

Øjeblikket er blevet beskrevet i biografien “Karl Stegger” af journalisten Peer Kaae.

Det var, da han boede på et lille værelse i Sølystgade, at han fik øje på hende.

Gennem vinduet kunne han kigge ned i gården, og her stod en smuk pige og hængte sit kridhvide vasketøj op på tørresnoren. Her svor han, at hvis han nogensinde skulle giftes, skulle det være med hende.

Og heldet var med ham. Den fire år yngre pige havde en mor, som flyttede ind, nærmest dør og dør med Karl Stegger. Moren fik medlidenhed med Karl, der levede under kummerlige forhold, og besluttede sig for at tage sig lidt af ham. Og her mødte han hende. Hun introducerede sig som Frederikke, men blev kaldt Rikke.

Det var under en lille fest, at de blev kærester, men det havde hele tiden ligget i kortene, at det skulle være dem.

Rikke blev hurtigt gravid, og i 1932 kom datteren Ritha. Der skulle dog gå seks år, før Karl friede.

Men Karl Stegger fortsatte med småjobs som blandt andet klunser og grøntsagssælger, gjorde Rikke karriere på Aarhus Gummivarefabrik, hvor hun trods sin almindelige skoleuddannelse fik en lederstilling som direktrice.

Skuespiller Karl Stegger og fru Rikke.

Karl Stegger med sin Rikke.

Foto: Erik Holmberg/Ritzau Scanpix

På mange måder så Karl Stegger Rikke som sendt fra himlen, og det var også gennem hende, at han fandt skuespillervejen.

Rikkes bror havde været med til at starte teatergruppen Dilettantforeningen, som satte amatørforestillinger op. Da en af skuespillerne var blevet syg, bad Karls svoger ham om at træde til. Han skulle spille politibetjent ’Snap’ i farcen ”Komtesse Petersen”. Han havde blot en enkelt replik, og den klarede han snildt. Og ikke nok med det – han fik blod på tanden.

Han blev en del af teatergruppen og senere opfordret til at søge ind på Aarhus Teaters elevskole. Efter en snak med Rikke, besluttede de sig for, at Karl skulle prøve skuespillerdrømmen af. Rikkes løn kunne forsørge den lille familie – selv om pengene ville blive færre.

Det førte til, at Karl Stegger i 1944 blev optaget som elev på Aarhus Teater, 31 år gammel. Og resten er dansk filmhistorie.

Annonce

Karl Stegger døde den 13. april 1980. Kort før sin døde udtalte han:

– Jeg kan ikke klare ræset mere. Jeg ønsker kun fred og ro.

– Hvis jeg får lov at leve en seks-syv år endnu, så er jeg ganske godt tilfreds. Hvis jeg kun får to år mere, så er det også i orden, bare min kone Rikke må få det godt.

Related Posts

Kirsten fra Hotel Romantik: Røber nyt om sit kærlighedsliv

I DR-programmet ”Hotel Romantik” fandt Kirsten ikke kærligheden, men da hun ankom til TV 2’s ”De største øjeblikke” afslørede hun nyt om det. Kirsten Møldrup var en…

Marcel de Sade er død

Blev en af de første, der for alvor kunne kalde sig dansk kendisEt farverigt kapitel i dansk kendishistorie er slut. Marcel de Sade er død, 91 år…

Jesper Steinmetz indrømmer mulig lovovertrædelse

Den danske journalist og korrespondent indrømmede en mulig lovovertrædelse, da BILLED-BLADET mødte ham på den røde løber. Jesper Steinmetz var varsom, men valgte alligevel at afsløre sin…

Ankom sammen med Jørgen Olsen: Noller havde rollator med på den røde løber

Da brødrene Jørgen og Noller Olsen ankom til TV 2’s ”De største øjeblikke”, støttede Noller sig til en rollator. Et væld af kendte danskere dukkede op på…

Karen-Helene Hjorth er tilbage på skærmen efter ulykke

For godt et halvt år siden var TV 2 News-vært Karen-Helene Hjorth ude for en cykelulykke. Efter at have været sygemeldt er hun tilbage på skærmen. Det…

Rasmus Tantholdt troede, TV 2 havde ringet forkert: Fik hjælp af sin hustru

Da TV 2 ringede, havde Rasmus Tantholdt slet ikke regnet med, at det var et opkald til ham, men nærmere til hans kendte hustru. Rasmus Tantholdt har…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *