DR melder ud om Danmarks Indsamling: Josefine Høgh får ny partner

Josefine Høgh får ny partner

Når Josefine Høgh byder velkommen til Danmarks Indsamling, er det med en ny partner på scenen, der gør debut.

Det var i Silkeborg, at Josefine Høgh kunne byde velkommen til årets Danmarks Indsamling.

Hun guidede seerne gennem showet med makkeren Johannes Langkilde.

Men når Danmarks Indsamlingen løber af stablen i Næstved til næste år, har Josefine Høgh fået en ny makker.

Det afslører DR i en pressemeddelelse.

Der er tale om en debutant, der dog har stået på scenen før ved Danmarks Indsamling.

Det er sangeren JJ Paulo, som bliver Josefine Høghs nye partner.

– Det er en stor ære for mig, at jeg skal være vært sammen med Josefine Høgh. Jeg er både stolt og dybt rørt, særligt nu hvor jeg netop er kommet hjem fra Uganda og har mødt nogle af de mennesker, vi samler ind til. Det har gjort mig mere motiveret end nogensinde før til at gøre alt, hvad jeg kan, for at vi sammen kan samle så mange penge ind som muligt, fortæller JJ Paulo i pressemeddelelsen.

I år var han på scenen med Mads Langer, da de havde skrevet sangen ”All We Need (Lete Ambo)” til indsamlingen.

For Josefine Høgh er det tredje år, hun er vært, og det er noget helt særligt for hende at være en del af Danmarks Indsamlingen.

Hun ser selvfølgelig frem til at skulle arbejde sammen med sin nye partner.

– Danmarks indsamling er noget ganske særligt for mig. Det er tredje år, jeg skal være vært, og det rører mig hver eneste gang at opleve, hvordan alle bidrager med det, de kan, og hvordan vi står sammen om at hjælpe dem, der har allermest brug for det. For jeg har både set og mødt nogle af dem, som får hjælp fra indsamlingen og de 12 humanitære organisationer – og det er så vildt at opleve, hvilken forskel det gør og hvilket håb, der spirer i deres øjne. Og så glæder jeg mig til at have JJ ved min side, der kommer med sin vidunderlige, smittende energi og store hjerte for sagen, fortæller hun.

Pengene, der bliver indsamlet i 2026, går til målrettede humanitære indsatser for børn i nød i Somalia, Sudan, Sydsudan, Uganda, Afghanistan, Etiopien, Irak, Yemen, Syrien og Libanon.

Danmarks Indsamling er blevet afholdt siden 2007 forskellige steder i Danmark.

Lørdag den 31. januar 2026 holdes det i Næstved, og DR sender direkte fra showet.

Related Posts

Stephanie Siguenza om livet efter Jeff: “Det var ensomt”

Efter skilsmissen fra Jeff Henckel blev stilheden en udfordring for Stephanie Siguenza van-der Watt, men tætte veninder hjalp hende gennem den svære overgang til et liv alene….

Syv døde i angreb på havneinfrastruktur i Odesa

Syv personer er døde og femten er såret i et russisk angreb i Odesa-regionen, skriver Oleh Kiper, regionens guvernør på Telegram. Angrebet er sket på havneinfrastruktur i regionen,…

Mand dømt i Tyskland for at filme voldtægter af kone

Tysk politi kom på sporet af en sag om voldtægt og overgreb, som blev filmet, ved hjælp af journalister. En 61-årig mand er fredag blevet idømt otte…

Det sødeste mor-søn øjeblik: Her ses det tætte bånd mellem dronning Mary og kronprins Christian

Blandt de mange søde pletskud, som kongehuset har offentliggjort fra kongeparrets julereception onsdag, er der et virkelig skønt et af dronning Mary og kronprins Christian. Onsdag inviterede…

Kunne ikke have ladet sig gøre uden Anders Agger

Programmet ”Indefra med Anders Agger – Sikringen” var aldrig sket, hvis det ikke havde været for tv-værten. I årets løb har DR sendt programmet ”Indefra med Anders…

Gribende ord: Line Baun Danielsen har mistet sin mor

Den tidligere tv-vært Line Baun Danielsen har mistet sin mor. Det deler hun i et gribende opslag på Instagram. Line Baun Danielsen har mistet sin mor Jane….

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *