Søløve-sælen Luffe virker sød i “Nissebanden i Grønland”, men virkeligheden var en ganske anden, fortæller Flemming Jensen i podcasten “Juleminder”.

Tilbage i 1989 kom seerne med hele vejen til julemandens land i ”Nissebanden i Grønland”, og julekalenderen med Lunte, Gemüse, Skipper og alle de andre er for længst blevet en klassiker.

I ”Nissebanden i Grønland” var der ikke kun skuespillere på rollelisten. Dyret Luffe var også en del af julekalenderen, og det atypiske samarbejde fortæller Flemming Jensen om i podcasten ”Juleminder”.

I virkeligheden skulle Luffe have været en sæl, men som skuespilleren bag Lunte-karakteren forklarer, er en sæl et utroligt kedeligt dyr, der ikke kan særlig meget. Så i stedet fandt man på at kalde Luffe for en søløve-sæl.

Da man var færdig med optagelserne i Grønland, skulle man hjem til Danmark og have resten af julekalenderen i kassen. Det var også her, scenerne med Luffe skulle optages – det foregik i et studie. Søløven var vant til at optræde i et cirkus, men det var noget ganske andet at optage tv.

Et stakkels dyr

– Da de tændte lyset, blev den nærmest blind. Og så blev den aggressiv. Vi var frygtelig bange. Der stod mænd med køller i kulissen klar til at springe ind. Den var aggressiv og frygtelig ubehagelig, mindes Flemming Jensen om søløven, der på ingen måde var sød, som man ellers får indtrykket af i julekalenderen. Derimod var søløven et stakkels dyr, der ikke havde det godt i et tv-studie, siger han.

Særligt hr. Mortensen, som blev spillet af Arne Hansen, havde mange scener med søløven, fordi han skulle sidde ansigt til ansigt med Luffe og synge ”Sangen om Luffe”. Ifølge Flemming Jensen var skuespilleren skrækslagen undervejs, men heldigvis kan man ikke se det i det endelige resultat.

Flemming Jensen, som i dag er 77, spillede Lunte i både ”Nissebanden”, ”Nissebanden i Grønland” og ”Nissernes Ø”.

Han har desuden været med til at lave manuskriptet til alle tre julekalendere.