Camilla Plum knokler løs: Populær som aldrig før

Camilla Plums mange programmer er fortsat blandt de mest streamede på DRTV. HER&NU har besøgt gården midt i den søde juletid.
Julefreden har næsten sænket sig over Camilla Plums firelængede, lyserøde gård ved Helsinge i Nordsjælland. Her bestyrer hun selv disken i gårdbutikken, hvor der sælges økologiske flæskestege af uldgrise, store ænder, sæsonens frugt og ikke mindst krydderier til vintergryder, julebag og julemad. 
Hendes mange programmer er fortsat blandt de mest streamede på DRTV, men tv-cheferne lader ikke til at være interesserede i lave nye. I stedet har Plum samlet en stor og nysgerrig følgerskare på Instagram.

– De spørger om alle mulige ting. Jeg laver en eller anden ret, og så vil de gerne have en opskrift. Altså, de må se på, hvad jeg laver. Der er ingen mening i at lave den slags ting mere præcist. Man skal da bare kaste sig ud i det, fortæller Camilla, 69, begejstret om sine populære videoer

Billede 4 - Camilla Plums køkken.
I det hyggelige køkken var der ved at blive stegt julemedister, der er lavet af gårdens egne uldsvin.

Hun er klar over, at hendes programmer på DR stadigvæk ses af mange.

– Seerne vil gerne have noget at vide, de vil gerne have noget, de kan bruge til noget. Folk er meget nysgerrige og videbegærlige. Men tv-chefer mener, at de skal have den viden igennem kagekonkurrencer og brandmænd, der laver mad og sådan noget, i stedet for at have nogen, som faktisk ved, hvad fanden de snakker om, siger hun.

Billede 6 - Ingefærkagen anrettet på en tallerken.
Gårdcaféen, der har åbent i weekenderne, bød på hjemmelavet ingefærkage.

Hun mener, at der bliver færre seere på tv-kanalerne, fordi der ikke bliver produceret de programmer, der efterspørges.

– Jeg gider heller ikke se fjernsyn. Jeg ser også YouTube. Der kan du få rigtig meget at vide. Hvis du interesserer dig for et eller andet, så kan du gå ind og finde 30 programmer om, hvordan du gør et eller andet.

Billede 8 - Rødt julepynt.
Det farvestrålende julepynt går også som varmt brød online på netbutik.fuglebjerggaard.dk.

Mangler sund fornuft 

Camilla Plum var blandt de første til at tale om bæredygtighed og økologi, og hun er stadig på barrikaderne for en bedre madkultur. Til gengæld har kun ikke meget til overs for regeringens besked om at danskerne skal være forberedt til en krise og have mad og drikke til tre døgn.

– Jeg kan ikke tage det alvorligt. Hvis der er noget, som får krig til at ske, så er det, at alle folk tror, det sker, og er bange for det. Det der prepper-halløj handler dybest set at sætte folk i en sindstilstand, hvor de til slut accepterer, at der faktisk er noget, der hedder krig. Og det kommer hverken mere eller mindre til at ske, fordi vi har tre liter vand. Hvis de smider en bombe i hovedet på os, er det ærlig talt lige meget, hvor mange dage vi har vand til, siger hun med himmelvendte øjne. 

Billede 10 - Grå grislinger i stalden.
I stalden kan man også se de grislinger, som en af gårdens uldgrise fik for et par uger siden.

– I stedet for at vænne sig til tanken om krig burde folk have en tanke, der hedder, det vil vi kraftedeme da ikke have. Jeg tror folk er et orgie af sund fornuft, hvis man lige giver dem chancen, slutter Camilla Plum.

Fødevarestyrelsen tog fejl

I næsten et år, har Fuglebjerggaard haft en sur smiley fra Fødevarestyrelsen, som de ifølge Camilla Plum ikke burde have haft.

For nylig modtog hun da også et brev om, at Fødevarestyrelsen har ændret en afgørelse, ligesom de har refunderet et større beløb. 

Billede 12 - Camilla Plums lyserøde gård.
Gården i Helsinge, der er opført i 1800, er også Camilla Plums hjem.

– Vores eksperter vurderede, at vi ikke kunne give en indskærpelse i det aktuelle tilfælde om mærkning af økologiske varer. Derfor har vi trukket både indskærpelsen og den senere politianmeldelse i forbindelse med et opfølgende kontrolbesøg tilbage. Ligeledes har vi naturligvis tilbagebetalt gebyrerne for den del af kontrollen, bekræfter Fødevarestyrelsen overfor HER&NU.

Det har holdt hårdt at få ret, og Plum er fortsat frustreret over kontrollerne. 

– Det kan jo ikke være rigtigt, at man skal have den helt store værkførereksamen for at kunne læse reglerne for en gårdbutik. Det bør være enkelt og med noget lovstof, man kan forstå. Når ikke engang deres egne kontrollører kan forstå det, og først et år senere finder ud af det, hvordan fanden kan de så forlange, at jeg skal overholde et fuldstændigt uoverskueligt regelsæt for 500 forskellige varer? Det er simpelthen ikke rimeligt, raser hun.

Related Posts

Amalie Dollerup var kun 10 år, da hun opnåede det andre drømmer om

Skuespilleren Amalie Dollerup spiller Malou i ”Valdes Jul – Vintermiraklet”, men det er ikke hendes debut i en julekalender. I december har man kunnet opleve Amalie Dollerup…

Hilda Heick om døden

Skulle det ske, at Hilda Heick går bort før sin mand, Keld Heick, har hun givet grønt lys til, at han finder en sød enkeMan kan næsten…

Nøj, en sød video: Frederik og Mortens ene tvilling gør en stor opdagelse

Tvilling Emma rører sin far til tårer. Udviklingen går stærkt hjemme i villaen i Rødovre, hvor Morten Kjeldgaard og Frederik Hauns tvillinger, vokser og tilegner sig nye…

Fandt den på stedet, hvor Peter Lund Madsen døde: Anders Lund Madsen tog den med hjem

Efter Peter Lund Madsens død tog Anders Lund Madsen og hans familie ud til stedet, hvor storebroren faldt om og døde. Hjerneforsker Peter Lund Madsen faldt om…

Skar i mor-hjertet: Hilda Heick kan stadig huske Annettes ord

Keld og Hilda Heick rejste i mange år landet tyndt, når de skulle ud at optræde. Det liv var ikke uden ofre i familien, også for datteren…

Flytпiпgeп har gjort Otto klogere på Amalie: Jeg har lært at holde miп kæft

Efter at være flyttet sammen med Amalie Klæstrup har Otto Olrik efterhånden lært, hvordan han agerer mest hensigtsmæssigt. Efter deres medvirken i ”Gift ved første blik” er…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *