
Skuespilleren Ulver Skuli Abildgaard var noget overrasket over sin karakter morfar Jens’ historie i ”Valdes Jul – Vintermiraklet”.
Det var ikke den store udfordring for Ulver Skuli Abildgaard, da han for anden gang skulle spille morfar Jens i ”Valdes Jul – Vintermiraklet”.
– Rollen ligger tæt på mig, for jeg har selv tre børn og seks børnebørn. Så det var jo bare at være mig selv, konstaterer han med et smil, da BILLED-BLADET møder ham.
Den 70-årige skuespiller må dog erkende, at han blev noget forundret, da han læste manuskriptet til TV 2-julekalenderen.
– Jeg blev lidt overrasket denne gang, fordi min karakter bliver forelsket, udbryder Ulver Skuli Abildgaard med et grin.

Ulver Skuli Abildgaard og Ina-Miriam Rosenbaum spiller Valdes morfar Jens og arkæologen Berit i ”Valdes Jul – Vintermiraklet”.
Der var en antydning
I julekalenderen falder Valdes morfar pladask for Ina-Miriam Rosenbaums karakter, arkæologen Berit, som han møder på familiens gård, da hun skal se på en sten, som er et muligt danefæ.
– Der var en antydning af, at Jens var gået på pension og skulle finde ud af, hvad han så skulle lave, og det kender jeg også fra mig selv, forklarer Ulver Skuli Abildgaard og tilføjer:
– Så det var lidt spændende, at det gik hen og blev til en kærlighedshistorie. Det havde jeg ikke lige set komme!

Ulver Skuli Abildgaard spiller Valdes morfar Jens i ”Valdes Jul – Vintermiraklet”.
I det virkelige liv er det hustruen Inger, der har vundet Ulver Skuli Abildgaard hjerte.
Parret har været sammen siden 1981 og er forældre til Taus, Ulla og Emil.