
Natten til fredag løftede amerikanske myndigheder sløret for, hvordan de har kædet den formodede gerningsmand sammen med skyderiet på Brown University og drabet på en professor ved universitetet MIT.
Ifølge distriktsadvokat i Massachusetts, Lea B. Foley, lejede den mistænkte en bil i Boston, hvorefter han kørte til Rhode Island. Her blev køretøjet set i nærheden af Brown. Det skriver CNN og CBS News.
Efter skyderiet kørte den mistænkte tilbage til Massachusetts, hvor han skiftede nummerpladen på bilen til en uregistreret nummerplade. Kort efter har overvågningsoptagelser fanget ham gå ind i den dræbte professors lejlighedsbygning, oplyser distriktsadvokaten.
Efter drabet er den formodede gerningsmand blevet set gå ind i et opbevaringsrum i New Hampshire i “det samme tøj, som var blevet set i lige efter mordet”, siger Lea B. Foley ifølge CNN.