Stadig intet spor af 24-årig – eftersøgningen fortsætter

Eftersøgningen af den 24-årige Kasper fortsætter i Slagelse, hvor et stort antal frivillige igen lørdag skal ud og lede efter den savnede mand.

Eftersøgningen af den 24-årige Kasper, der har været savnet siden fredag før jul, fortsætter i Slagelse. Juledag deltog mellem 60 og 70 frivillige fra Missing People i en større eftersøgning, og organisationen har planlagt endnu en indsats i morgen, lørdag.

– Der var mellem 60 og 70 frivillige med i eftersøgningen, og det er en meget stor opbakning, siger presseansvarlig Vivian Winther Eriksen fra Missing People og fortsætter:

– Vi fik afsøgt et omfattende område, men der er stadig mange steder, som endnu ikke er dækket, fordi området ganske enkelt er for stort til, at det kan klares på én dag.

Vi arbejder ud fra det sidst kendte opholdssted og udvider søgeområdet gradvist, typisk med cirka 500 meter ad gangenVivian Winther Eriksen, presseansvarlig Missing People

Kasper forsvandt for en uge siden fra en adresse i Slagelse i nedtrykt tilstand. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har tidligere beskrevet forsvindingen som bekymrende og har haft gang i eftersøgningen med blandt andet hundepatruljer.

Til TV2 ØST forklarer politiet fredag, at der ikke er afgørende nyt i sagen, men at der stadig løbende kommer meldinger fra borgere, der muligvis kan føre politiet på sporet af Kasper.

Missing People deltog tidligere i eftersøgningen med 22 frivillige, men indsatsen blev midlertidigt sat på pause, mens der blev søgt tilladelser til nye områder. Torsdag blev eftersøgningen genoptaget med markant flere deltagere.

– Vi arbejder ud fra det sidst kendte opholdssted og udvider søgeområdet gradvist, typisk med cirka 500 meter ad gangen. Det betyder, at vi hele tiden bevæger os længere ud, og derfor er der nye områder, der bliver afsøgt ved hver indsats, siger Vivian Winther Eriksen.

Organisationen udelukker ikke, at der kan komme flere eftersøgningsdage ud over morgendagens.

– Det her er ikke nødvendigvis den sidste eftersøgning. Hvis Kasper bliver fundet, stopper vi selvfølgelig, men der er også andre dage i spil. Det kræver dog koordinering, så jeg vil ikke sætte konkrete datoer på endnu, siger hun.

Vivian Winther Eriksen opfordrer samtidig til, at offentligheden holder fokus på de oplysninger, der er bekræftet.

– Der florerer mange teorier om, hvor Kasper kan være. Jeg vil gerne opfordre folk til at skelne mellem fakta og spekulationer. De fakta, vi har, handler om, hvor han sidst er set, og derfor er det vigtigt, at folk har øjne og ører åbne i Slagelse.

Lørdagens eftersøgning begynder klokken 10 og har udgangspunkt ved Kirkegårdsstien 2 i Slagelse. Alle kan møde op og deltage.

Related Posts

Carla Mickelborg fejrer den søde juletid med kæresten

Carla Mickelborg åbner op om julen med kæresten, Carl.  Carla Mickelborg har igen fundet melodien med sin ekskæreste, Carl. Parret gik fra hinanden sidste år op til…

Dan Jørgensen ændrer opslag efter formodet bommert

En lille julehilsen på de sociale medier gik tilsyneladende for stærkt for EU’s energikommissær, Dan Jørgensen (S). Det skriver Ekstra Bladet og B.T. Ifølge medierne afslører den lille tekst, at…

65-årig guitarist fra rockbandet The Cure er død

Guitaristen Perry Bamonte fra The Cure er død. Rockbandet skal spille på Roskilde Festival i 2026. Guitaristen og keyboardspilleren Perry Bamonte fra rockbandet The Cure er død…

Danske stjerner leverer i storsejr

17 mål stod de danske landsholdstjerner, Emil Jakobsen, Lasse Møller, Niclas Kirkeløkke, Lukas Jørgensen og Simon Pytlick for i Flensburgs storsejr på 36-29 over BHC. Til sammen…

Nybyggerne-par har fået en julebaby

Stephanie og Kristoffer er blevet forældre. “Nybyggerne”-parret Stephanie Møller og Kristoffer Sasse Kjul er blevet forældre for første gang. Det afslører parret på Instagram. Her fremgår det, at…

Sigurd Barrett afslører diagnose: Jeg har det i svær grad

Sigurd Barrett er blevet udredt i 2025 og ser en sammenhæng imellen diagnosen og bruddet med sin tidligere partner. Tidligere i år afslørede Sigurd Barrett, 58, at…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *