
Carla Mickelborg åbner op om julen med kæresten, Carl.
Carla Mickelborg har igen fundet melodien med sin ekskæreste, Carl. Parret gik fra hinanden sidste år op til optagelserne af “Love Island”, men i år har de genoptaget forholdet.
Genforeningen får ekstra betydning i juletiden, hvor de skal være sammen i den søde juletid.
Efter at Carla har holdt juleaften for første gang hjemme hos sin lillebror med sin mor, tilbringer hun resten af juledagene med kæresten og svigerfamilien.
— Vi skal hjem til hans far og hygge. Derudover skal vi bare slappe af, gå i sauna og se nogle julefilm, fortæller Carla til HER&NU.
Det bedste i 2025
Carla ser også tilbage på året, hvor hun har fået lov til at prøve kræfter med en stor drøm, hun længe har haft.
– Det allerbedste har været, at jeg fik lov til at være vært på “Love Island” sæson 2. Det, synes jeg, har været en stor oplevelse, fortæller Carla, der håber på at 2026 byder på flere værtsroller.