Den russiske præsident, Vladimir Putin, praler med Ruslands forsvarsboom. Men seniorforsker sår tvivl ved landets evne til at føre fremtidens krige.
Produktionen af våben i Rusland er flerdoblet siden den russiske invasion af Ukraine.
Sådan lyder det fra den russiske præsident, Vladimir Putin, som fredag satte tal på den russiske våbenindustri, som har fyret op under kedlerne siden invasionen.
Produktionen af pansrede køretøjer og kampvogne er mere end fordoblet mellem 2022 og 2025, mens produktionen af komponenter til landets luftvåben er mere end firedoblet i samme periode.
Når det kommer til artillerivåben, er produktionen næsten tidoblet, lød det fra den russiske præsident.
På trods af en stagnerende økonomi ser Rusland ud til at kunne producere våben i stor skala med succes, mener Flemming Splidsboel, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
Men samtidig udestår svar på to helt centrale spørgsmål:
– Kan russerne opretholde det tempo, der skal til for at føre krig i Ukraine? Og kan de producere det, der skal til for at føre en moderne krig? Det kan jeg være mere i tvivl om, siger seniorforskeren.
Noget, vores vestlige kolleger kun kan drømme omDen russiske forsvarsvirksomhed Rostec om væksten i den russiske forsvarssektor
En høj pris for succes
Efter Kremls invasion af Ukraine, der nærmer sig sin fireårsdag, er de russiske militærudgifter steget til postsovjetiske niveauer.
Ved udgangen af 2025 forventer tænketanken Stockholm International Peace Research Institute (Sipri), at de militære udgifter i Rusland vil nå 7,2 procent af landets BNP, hvilket er det højeste niveau siden 1990.
Det udfolder sig også konkret på slagmarken i Ukraine.
Ifølge tal fra det ukrainske luftvåben er antallet af russiske missilangreb steget fra underkanten af 500 i november 2023 til knap 6000 angreb i løbet af november i år.
Der er med andre ord på mange måder tale om en succes for russerne, forklarer Flemming Splidsboel.
– Men de betaler også en høj pris for det ved at tage arbejdskraft og midler, som måske skulle bruges andre steder, påpeger han.
Fattige russere har det derfor også i dag værre end før fuldskala-invasionen, forklarer han.
Danmark ligger relativt højt på russisk rangliste – og det hjælper våbenfabrik ikke på
Lillejuleaften udgav det uafhængige russiske forskningsinstitut Levada Center en spørgeskemaundersøgelse, hvor det fremgår, at 49 procent af de russere, der knap har råd til mad, har det dårligere end for et år siden.
Og fra 1. januar kan russerne se frem til at skulle bære en endnu større byrde af krigen, da momsen bliver sat op fra 20 til 22 procent.
Pisk og gulerod
Imens har den russiske våbenindustri kronede dage.
Lønningerne i den russiske våbenindustri er i nogle tilfælde næsten det dobbelte af den russiske medianløn, og det har trukket mange russere væk fra andre sektorer.
Rekordmange russere – over 3,8 millioner – arbejdede i august ifølge russiske meldinger i landets militære industri.
Det statsejede russiske forsvarsindustri-konglomerat Rostec har for nyligt ligeledes understreget på Telegram, at den russiske forsvarsindustri i dag “klarer sig godt”.
– De vækstrater, som Rostec har demonstreret, er noget, vores vestlige kolleger kun kan drømme om, praler virksomheden.
Derudover har Putin ligesom den sovjetiske diktator Josef Stalin truet forsvarsproducenter med fængselsstraf, hvis ikke de overholder deres kontraktlige forpligtelser.
Det erkender selvsamme Rostec da også selv i et opslag på Telegram:
– Ja, der er indført strenge straffe for manglende overholdelse af statslige forsvarsordrer i Rusland. Det er tidens krav, og det kan ikke være anderledes.
Mindst 34 personer er siden invasionen af Ukraine blevet sigtet for ikke at opfylde de statslige kontrakter, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Tegn på stagnation
Selvom Putin selv praler af den russiske krigsproduktion, stiller den Amsterdam-baserede avis The Moscow Times dog spørgsmålstegn ved, om produktion har samme momentum som tidligere.
Blandt andet peger avisen på, at produktionen i flere krigsrelaterede industrier er steget markant mindre i år sammenlignet med de to forudgående.
Samtidig forudser det russiske ministerium for økonomisk udvikling en vækst i industriproduktionen på kun 1 procent i år sammenlignet med 5,6 procent sidste år, skriver avisen.
Putin selv har også erkendt en opbremsning i den økonomiske vækst, som i år lyder på én procent mod 4,3 procent i 2024.
Men Flemming Splidsboel vurderer dog ikke, at en stagnerende økonomi vil ramme våbenproduktionen.
– Russerne kan presse mange ressourcer ud af den her økonomi, også selvom de går i recession. Så der skal vi ikke regne med, at vi står foran et gennembrud, siger han.
En halv generation bagefter
Hvad der til gengæld kan ramme Rusland er spørgsmålet om, hvorvidt landet er gearet til en moderne krig, forklarer seniorforskeren.
Da Putin 26. december præsenterede det statslige våbenprogram for 2027 til 2036, understregede han behovet for at introducere ai-løsninger og modernisere landets nukleare styrker og forsvarsindustrien som helhed.
– Vi har allerede opnået meget på disse områder. Der er selvfølgelig også, som sædvanlig, meget arbejde forude, sagde han.
Flemming Splidsboel mener dog, at det er meget usikkert, hvor russerne står, når det kommer til krigsførelse anno 2036.
Udviklingen af kunstig intelligens – også i forsvarsindustrien – går “ekstremt hurtigt”, og her er ukrainerne foran, mener Splidsboel. Eksempelvis når det gælder brugen af autonome, ai-styrede droner.
– Russerne plejer at være en halv generation bagefter, forklarer han.
Russernes problemer med den teknologiske udvikling blev demonstreret konkret, da landet præsenterede den såkaldte T-14 Armata-kampvogn.
En kampvogn, som blev præsenteret som den mest avancerede kampvogn på kloden, men endnu ikke har spillet nogen meningsfuld rolle i kamp.
– Det er bare et eksempel på, at russerne vil være med på det allernyeste. Men de kan bare ikke, siger Splidsboel.
