Socialdemokratiet er åbne for at skærpe straffen for at affyre fyrværkeri mod myndighedspersoner, hvis angrebene fortsætter.

Aftenen begyndte stille og roligt, da Jens Quitzau, der er afdelingsleder hos Slagelse Brand og Redning, blev kaldt ud til en brand i området kort før jul.

Meldingen lød på en brand i en container, og da han kom frem til adressen, kunne han se en flok unge mennesker, der hang ud.

Men da han vendte sin bil om efter at have ledt efter containeren uden held, fik han sig et chok.

Pludselig kunne han se en række bomberør blive skudt mod beredskabsbilen, mens flere maskerede personer løb op på siden af køretøjet.

– Det var tydeligt at mærke, at de sigtede mod bilen. Det var ubehageligt, og jeg nåede at tænke, om ruden på bilen kunne komme til at springe, fortæller Jens Quitzau til TV 2.

ager fokus fra arbejdet

Det er ikke første gang, at beredskabet oplever at blive angrebet med fyrværkeri.

Faktisk har tendensen med fyrværkeri-angreb fået Østjyllands Politi og Østjyllands Brandvæsen til at invitere til præventive fyrværkeri-møder, hvor unge kan møde politi, brandmænd og ambulanceførere til en snak om deres arbejde.

Det er i for mange tilfælde unge mænd med udenlandsk baggrund, som ikke kan opføre sig ordentligt

Mødet sker, umiddelbart efter at en politibetjent blev beskudt med fyrværkeri lørdag aften ved Randers Politigård.

– Der har været nogle hændelser, hvor folk ikke passer godt på hinanden og skyder fyrværkeri andre steder hen end i luften. Det er dybt alvorligt, siger Mads Flansmose, der er vicepolitiinspektør hos Østjyllands Politi.

For at komme problemet til livs lancerede Justitsministeriet i 2020 også en række nye initiativer, der har haft til formål at nedbringe antallet af angreb med fyrværkeri mod personer i tjeneste.

Ifølge Jens Quitzau er angreb med fyrværkeri primært noget, som beredskabet oplever problemer med i dagene op til nytår.

Han fornemmer, at der i de fleste tilfælde er tale om en “begrænset mængde personer”, der ser det som drengestreger.

– Men vi opfatter det langt alvorligere. I stedet for at have 100 procent fokus på den indsats, vi skal ud til, skal vi nu have fokus på vores egen sikkerhed først. Det er nogle ærgerlige sekunder, der kan gå tabt der, siger han til TV 2.

Skaber utryghed

Hos Rigspolitiet kan politiassistent Christian Berthelsen genkende problemet.

Han fremhæver, at rigtig mange borgere ringer ind og føler sig “utrygge og generede” af personer, der fyrer fyrværkeri af, selvom det kun er lovligt at benytte fyrværkeri nytårsaften og 1. januar.

– Nogen kan have dyr, der bliver stressede af det, men det kan også påvirke personer med eksempelvis ptsd. Hvis det er 14 dage op mod nytår, at det hele brager, så bliver man meget udfordret, siger han.

Han oplever, at det primært er “unge mænd, der morer sig med det her”.

Hos Socialdemokratiet mener retsordfører Bjørn Brandenborg, at man bør se nærmere på, hvem der begår fyrværkeri-angrebene for at kunne komme det til livs.

– Det er i for mange tilfælde unge mænd med udenlandsk baggrund, som ikke kan opføre sig ordentligt i de her områder, siger Bjørn Brandenborg til TV 2.

Ikke bleg for at skærpe straffen

Bliver man taget i at affyre fyrværkeri i perioden uden for 31. december og 1. januar, udløser det i dag en bøde fra politiet på 2500 kroner.

Sidste år blev reglerne derudover strammet, så det nu kun er lovligt at fyre krudt af 31. december og 1. januar.

Og efter de seneste dages angreb er regeringen ikke bleg for at skærpe straffen for at affyre fyrværkeri mod myndighedspersoner.

Det siger Bjørn Brandenborg.

– Jeg bliver vred. Det er mennesker, der passer på os alle sammen. Dem skal ingen angribe med fyrværkeri, siger han.

Det er dybt alvorligtMads Flansmose, vicepolitiinspektør hos Østjyllands Politi

Spørger man befolkningen, ønsker et flertal af befolkningen faktisk et komplet forbud mod privat affyring af fyrværkeri. Det viser en undersøgelse blandt danskerne foretaget af analyseinstituttet Yougov for forsikringsselskabet Tryg.