”I min verden er der ingen tvivl” – Mads P.-kåring skaber debat

Mads Pedersens popularitet kan have spillet ind i kåringen som årets cykelrytter, mener ekspert Christian Moberg.

En samlet sejr i Vuelta a España og en andenplads i Tour de France er ikke nok til at blive kåret til årets cykelrytter i Danmark anno 2025.

Det må Jonas Vingegaard sande, efter at Mads Pedersen søndag blev tildelt den fine hæder.

Men står det til TV 2 Sports cykelekspert Christian Moberg, burde det ikke være sådan.

– I min verden er der ingen tvivl overhovedet, lyder det til spørgsmålet om, hvem af de to danske cykelstjerner der burde have været kåret til årets cykelrytter.

– Jeg kan sagtens se, at Mads Pedersens sæson har været vanvittig og crazy, men det har Jonas Vingegaards også været. At vinde en Grand Tour slår alt andet end at vinde VM, Giroen og Touren, mener Moberg.

Samme vurdering har cykelekspert Emil Axelgaard.

– Jeg synes godt, at valget kan forsvares, selvom jeg mener, at Jonas Vingegaard havde været det rette valg. Touren er så meget større end alle andre løb, at en andenplads her har meget stor vægt. Samtidig skriver han historie ved at være den første dansker til at vinde Vueltaen. De to resultater vægter for mig højere end Mads P.’s, siger Axelgaard.

Eksperter er uenige

Mens Jonas Vingegaards højdepunkter, qua hans styrke i ugelange løb og Grand Tours, kan tælles på lidt færre fingre, er Mads Pedersens resultater spredt ud over hele sæsonen.

Det er en af grundene til, at Emil Vinjebo har en anden holdning end sine ekspertkollegaer. Han mener, at prisen gik til den retmæssige vinder.

– Mads Pedersen har præsteret hele året. Det handler også om hans måde at køre på – måden, han vandt Gent-Wevelgem på med sit solotogt. Han har sat klassikerne helt tilbage på radaren.

– Dem, der stemmer på årets cykelrytter, er ikke kun dem, der ser Tour de France og Vuelta a España. De følger i den grad også klassikerne og de løb, Mads Pedersen brillerer i. Dem vægter de lige så højt som Grand Tours, tror jeg, siger Emil Vinjebo.

– Danmarks mest populære cykelrytter

Det er licenshavere under Danmarks Cykle Union, der har stemmeret i kåringen af årets cykelrytter. Derfor har både Christian Moberg og Emil Vinjebo kunnet deltage i afstemningen, da de ved siden af deres ekspertroller på TV 2 Sport er sportsdirektører på henholdsvis ColoQuick Cycling og Uno-X Mobility.

At det netop er medlemmerne, som afgiver deres stemmer, og ikke en priskomité, kan have tippet kåringen over til Mads Pedersens fordel, vurderer Moberg.

Cykeleksperten kalder Mads Pedersen for Danmarks mest populære cykelrytter.

– Vi får en diskussion om, hvorvidt det er en popularitetskonkurrence, eller om det er en resultatbaseret konkurrence. Det er sådan set ikke op til mig at bestemme. Folk stemmer vel på den, de bedst kan lide. Og der må man bare sige, at Mads Pedersen står godt, siger han.

Måles ikke kun i sejre, mener Vinjebo

For nogen kan det undre, at Vingegaards Vuelta-sejr, som er noget af det største, en cykelrytter kan vinde, ikke er lig med, at kåringen tilfalder ham. Det medgiver Emil Vinjebo, der både kalder det ekstremt og forrykt, men samtidig står ved, at Mads Pedersen fortjener titlen i 2025.

– Det kan ikke kun måles i sejre. Det kan det i hvert fald ikke for mit vedkommende i sådan en afstemning. Det handler også om de indtryk, som rytterne har givet en i løbet af sæsonen, siger Vinjebo.

Det er tredje gang, at Mads Pedersen hædres som årets cykelrytter (2019 og 2023). Jonas Vingegaard har prøvet det to gange tidligere (2021 og 2022). Udover de to landevejsstjerner var Mattias Skjelmose, Niklas Larsen, Magnus Dyhre samt 4000 meter-banelandsholdet blandt de nominerede.

På kvindesiden modtog Amalie Dideriksen prisen efter to VM-medaljer på banen. Hun vandt sølv i scratch og bronze i omnium.

Related Posts

Anklage om angreb på Putins bolig kommer “belejligt”, siger seniorforsker

Den russiske påstand om, at Ukraine med et storstilet droneangreb har forsøgt at gennemføre et attentat rettet mod præsident Vladimir Putins sommerresidens, kan muligvis blive brugt strategisk…

Rasmus Tantholdt erkender, at han lavede fejl: Natasja Crones reaktion siger alt

Korrespondenten Rasmus Tantholdt fik opbakning af hustruen Natasja Crone, da han var vært på TV 2-showet ”De største øjeblikke”. Det var med sommerfugle i maven, at Rasmus…

Nytårsbombe fra Janni Ree og Jeppe Stokholm: Vil giftes

LÆS OGSÅ: Lykkelig Jaппi Ree deler billeder af barпebarпet I et stort пytårsiпterview med SE og HØR afslører Jaппi Ree og Jeppe Stokholm пυ deres romaпtiske plaпer: De…

Medie: Her slipper dronning Mary en anelse bedre fra det end kronprinsesse Mette-Marit

I en verden fuld af flotte gallakjoler sker det af og til, at kongelige falder for den samme. Norsk SE og HØR har set nærmere på Mary…

Rasmus Tantholdt erkender, at han lavede fejl: Natasja Crones reaktion siger alt

Korrespondenten Rasmus Tantholdt fik opbakning af hustruen Natasja Crone, da han var vært på TV 2-showet ”De største øjeblikke”. Det var med sommerfugle i maven, at Rasmus…

Anders Lund Madsen frygter samme skæbne som storebror Peter

– Jeg skal nå at være i live, inden jeg dør, siger Anders Lund Madsen, der er 62 år og far til otte, i podcasten ”Et kapitel…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *