Hvert år koster sygdom over en million mennesker livet, og tallet kan endda være højere.

Det er de færreste, der kender til den eller farerne ved den.

Men i 2040 spås lumsk sygdom at blive den femte mest udbredte dødsårsag på verdensplan.

Sygdommen lever i det stilleMads Hornum, professor på Rigshospitalet

Der er tale om kronisk nyresygdom, altså når nyren gradvist mister sin funktion, hvis forekomst ifølge et nyt studie udgivet i det anerkendte tidsskrift The Lancet er mere end fordoblet de sidste 33 år.

Mere konkret er tallet vokset fra 378 millioner på globalt plan i 1990 til 788 millioner i 2023, anslår studiet.

Og tallene kan endda være højere, da mange slet ikke ved, at deres nyrer er ved at miste deres evner, fortæller Mads Hornum, professor i nyresygdomme på Rigshospitalet.

– Der kan gå en hel del år, hvor sygdommen lever i det stille og ikke giver symptomer, siger han til TV 2.

Men når der først er noget galt med nyrerne, er der som regel også noget galt med de øvrige organer. Derfor er det yderst vigtigt at tage den alvorligt, understreger han.

Rykker opad

Herhjemme anslås det, at mellem 500.000 og 600.000 i Danmark har en kronisk nyresygdom, skriver Nyreforeningen.

På verdensplan dør cirka 1,5 millioner om året af nyresygdomme, og gør den på nuværende tidspunkt til den niende mest almindelige dødsårsag ifølge WHO.

Kronisk nyresygdom, der er en livsstilssygdom, må ej forveksles med akut nyresvigt, hvor nyrerne pludselig mister funktionen, siger Henrik Birn, professor på Institut for Klinisk Medicin og Afdeling for Nyresygdomme på Aarhus Universitet.

I stedet opstår kronisk nyresygdom, når nyrerne gradvist mister evnen til at rense blodet for affaldsstoffer og regulere kroppens væske-, salt- og syrebalance. Og når først nyrefunktionen er nedsat, kan man normalt ikke få den tabte funktion tilbage igen.

Langt de fleste dør dog ikke på grund af nyrerne, lyder det.

De dør derimod af hjerte-kar-sygdom, da risikoen for alvorlige kardiovaskulære problemer stiger med den aftagende nyrefunktion, fortæller Henrik Birn.

Den norske professor Bård Endre Waldum-Grevbo kalder det over for Aftenposten en epidemi. Så langt vil professor Henrik Birn dog ikke gå.

Rammer socialt skævt

For det første smitter nyresygdom ikke. For det andet er der tale om en stille fremvækst, siger han.

– Det er et stort problem, men om det også er den femtestørste dræber i Danmark, tør jeg ikke sige. Jeg mener heller ikke, at det er det vigtigste. Det vigtigste er, at vi gør, hvad vi kan for at forebygge, at folk dør.

Man bliver typisk ikke bare ramt af én sygdom, men flereMads Hornum

Ifølge Henrik Birner den stigende forekomst primært drevet af, at folk bliver ældre.

Mads Hornum peger også på den aldrende befolkning som en del af forklaringen, men også på fedmeepidemien og at folk ikke kommer til lægen.

Han er medforfatter på et studie, der viser, at sygdommen rammer socialt skævt, herunder arbejdsløse og folk med et lavere uddannelsesniveau.

16.000 voksne fra Lolland-Falster deltog i undersøgelsen, som viste, at 18 procent af deltagerne havde tegn på kronisk nyresygdom. Til sammenligning ventes tallet for resten af landet at ligge på omkring 10 procent, fortæller Mads Hornum.

Desuden var der kun ganske få af deltagerne, der tidligere havde fået stillet diagnosen eller var bevidste om deres tilstand.

Og det er ærgerligt, siger Mads Hornum. For ifølge professoren har man de seneste ti år gjort flere fremskridt inden for behandlingsområdet, blandt andet via medicin, der specifikt går ind og modvirker nyresygdommen.

– Det taler for, om man ikke kan diskutere, at nogen personer med bestemte karakteristika skal have målt en urinprøve en gang eller to om året, siger Mads Hornum.

Det kan du selv gøre

Kronisk nyresygdom kan nemlig opspores ved hjælp af en blod- og urinprøve.

Mads Hornum foreslår selv, at personer over 50 eller personer med for eksempel hjertesygdom, diabetes, forhøjet kolesterol eller forhøjet blodtryk bliver jævnligt screenet.

– For vi ved, at man typisk ikke bare bliver ramt af én sygdom, men flere, tilføjer han.

Det er da også blodtrykket, man selv skal være opmærksom på, hvis man vil forebygge nyresygdommen. Mads Hornum anbefaler, at man måler sit blodtryk én gang om året, hvis man er over 50 år.

Henrik Birn fra Aarhus Universitet anbefaler yderligere at spise sundt og varieret, undgå at ryge og spise for meget salt.

Når sygdommen er fremskreden, kan der desuden opstå symptomer som væskeophobning i kroppen, træthed og koncentrationsbesvær samt hyppig vandladning.