Hjertestop på Langeland endte tragisk efter ambulancens lange ventetid.

– Alarm 1-1-2, vent venligst.

Sådan lyder ventetonen ved alarmcentralen, og for en mand fra Nordlangeland blev ventetiden katastrofalt lang, da han i slutningen af november ringede 112 med besværet vejrtrækning.

Men på grund af ambulancer ude af drift og mandskabsmangel ankom en ambulance fra Odense først 55 minutter efter opkaldet til patientens adresse, og kort tid efter fik han hjertestop og døde.

En intern orientering fra Ambulance Syd, som både TV 2 og TV 2 Fyn har fået indsigt i, beskriver episoden. Oplysningerne bekræftes desuden af akuthjælpere på Langeland.

I løbet af december har TV 2 Fyn afdækket flere sager omkring ældre ambulancer i kritisk tilstand, blandt andet ambulancer der går i nødprogram og mister motorkraft – også i forbindelse med udrykningskørsel.

Den dag i november var tre ambulancer og en akutbil sendt til andre akutte opkald stort set samtidig. Og fire ambulancer på Fyn var ude af drift på samme tid, hvilket efterlod den nødlidende mand på Langeland med hjælpen langt uden for rækkevidde.

Hver fjerde ambulance kommer for sent

Mens ambulancen var på vej med fuld fart fra Odense, rykkede en frivillig akuthjælper ud fra Langeland Hjertestarterforening. På stedet kæmpede manden med at trække vejret, og akuthjælperen gav ham ilt, indtil ambulancen var fremme.

Kort tid efter ambulancens ankomst, næsten en time efter nødopkaldet, fik manden hjertestop. Ifølge den interne kommunikation i Ambulance Syd forsøgte redderne længe at genoplive ham, men måtte give fortabt.

Vagtcentralchef i Region Syddanmark, Kim Ahlers, udtaler sig ikke om den konkrete sag, men siger, at det er sjældent, at ventetiden på en ambulance er så lang.

– Vi har hele tiden fokus på, at regionen er bedst dækket med ambulancer. Det betyder, at vi også flytter ambulancer til områder, hvor alle ambulancer er optagede. Nogle gange kan geografi og høj aktivitet gøre, at vi ikke får en ambulance i position, før der er brug for den, siger Kim Ahlers.

I den seneste kvartalsrapport fra Ambulance Syd var kun 73 procent af ambulancerne fremme i sager om akut og livstruende sygdom på under et kvarter. Servicemålet for Region Syddanmark er 95 procent.

For laissez faire

Reddernes fagforening mener, at politikere og ledere i regionen er for laissez faire med deres ansvar for at få personale til ambulancerne, fortæller bestyrelsesmedlem Finn Christiansen.

– Før har man med succes benyttet sig at tilkald af personale på overtid, for at få beredskabet til at virke optimalt. Dette tiltag har jeg ikke hørt om, at man har taget i brug i regionens eget ambulance selskab, Ambulance Syd, som dækker det meste af Fyn og også Langeland, siger bestyrelsesmedlemmet.

Han mener samtidig, det er problematisk, at Ambulance Syd ikke sanktioneres på lige fod med private selskaber, når der mangler operationelle ambulancer i et område.

Vagtcentralchef Kim Ahlers understreger, at Langeland især er et svært geografisk område, da der er langt fra nord til syd, og det derfor oftere vil forekomme her, at patienter må vente mere end 15 minutter på at få hjælp i akuttilfælde.

– Vi gør alt for, at ambulancerne er fremme hurtigst muligt – netop ved at rykke rundt på dem, efter hvad vi kan se giver bedst mening. På Langeland har vi også frivillige akuthjælpere, som kan rykke ud og forestå den indledende førstehjælp, indtil de sundhedsprofessionelle kommer frem, siger han.

Det er formanden for Præhospitaludvalget i Region Syddanmark, Bente Gertz (S), der har det politiske ansvar for ambulancerne.

– Det er en rigtig kedelig sag, og jeg er meget berørt på vegne af de pårørende. Uanset om ambulancen var kommet hurtigere, ved ingen, hvordan udfaldet ville være. Det er en trist situation, og det gør mig oprigtigt ked af det, siger hun til TV 2.

Hun understreger dog, at ambitionen om 15 minutters responstid i hele regionen vil kræve enorme økonomiske ressourcer.

– Vi kan ikke have en ambulance på hvert gadehjørne. Hvis alle i regionen skulle have en ambulance fremme inden for 15 minutter, ville det koste et trecifret millionbeløb – og det er desværre ikke realistisk, siger hun.

Behov for bedre hjælp

Hos Langeland Hjertestarterforening fortæller Henrik Schakow, at de udmærket kender til hændelsen i november. Han kan dog ikke udtale sig indgående om den, da han har tavshedspligt, men fortæller, at det var den “perfekte storm”, der ramte den pågældende dag.

– Responstider er et stort problem på Langeland, men den pågældende dag var beredskabet ekstraordinært pressede af mange udrykninger samtidig. Det betød, at en ambulance måtte sendes helt fra Odense, siger han.

Formanden erkender, at det ikke er realistisk at ønske sig flere ambulancer på Langeland, men kalder på flere værktøjer til akuthjælperne.

– Det må ikke ske, at der går 55 minutter, før der er en ambulance fremme, og var det sket i København, ville der være ramaskrig. Kunne akuthjælperne have lov til at have mere medicin med i kufferten, som kunne ordineres af en læge telefonisk, så ville man kunne hjælpe patienter meget bedre, indtil en ambulance kommer frem.

Forslaget om mere medicin til akuthjælpere har Bente Gertz (S) hørt før, men fortæller, at det ikke er en politisk beslutning.

– Det kræver en vurdering fra den lægelige direktør, og så længe hun ikke ser behovet, sker det ikke. Men det er selvfølgelig noget, de kan blive ved med at spørge ind til, siger hun til TV 2.

Hjertestarterforeningens akuthjælpere rykker ud 600-700 gange om året, og bemander to akutbiler med 112 frivillige hjælpere, som har været på 12 timers specialiseret førstehjælpskursus. Desuden har foreningen udstationeret 130 hjertestartere på øen.

Frivillige er udkantens redning

Ifølge Hjerteforeningen er det netop initiativer som disse, der skal til for at redde mennesker, som af den ene eller anden grund, er langt væk fra hjælpen, når de har brug for den.

– I tyndt befolkede områder, hvor ambulancen kan være længere undervejs, spiller lokale indsatser en særlig rolle. Frivillige førstehjælpere, hjerteløberordninger og offentligt tilgængelige hjertestartere kan være med til at forkorte tiden til den første hjælp, siger forskningschef, Gunnar Gislason og fortsætter:

– Samfundet kan styrke overlevelsen ved at sikre, at førstehjælp bliver en del af alles viden og hverdag – og at hjælpen kommer hurtigt frem, uanset hvor man bor.

Han opfordrer også til, at hjertepatienter er særligt opmærksomme på symptomer, så de når at få hjælp i rette tid.

– For personer med kendt hjertesygdom er det vigtigt at være opmærksom på advarselstegn som brystsmerter, åndenød, hjertebanken eller uregelmæssig hjerterytme – det kan være tegn på forværring, og det er vigtigt at søge lægehjælp i tide. Det samme gælder pårørende, som ofte er dem, der først bemærker ændringer i tilstanden.