
Den 81-årige Niels Hausgaard mistede sin kone Gitte i 2022, og nu sætter han ord på kærlighedslivet.
Niels Hausgaard skal bruge en del af 2026 på at turnere land og rige rundt med sit nye show.
I den anledning har han stillet op til et interview med Familie Journal.
Den 81-årige entertainer går stadig på scenen og fortæller anekdoter, spiller melodier og får folk til at grine.
Endnu en gang får han følgeskab af den sønderjyske musiker Rikke Thomsen.
Han er glad for selskabet, men da han bliver spurgt til fast selskab i sit private liv, er svaret et lidt andet.
Niels Hausgaard dannede i mere end 50 år par med hustruen Gitte. Hun døde i marts 2022 efter længere tids sygdom.
Det er en kærlighed, der ifølge den 81-årige entertainer ikke kan erstattes – og heller ikke skal.
Annonce
– Jeg var gift med min nu afdøde kone i rigtig mange år, og det var jeg glad for. Det er ikke noget, der kan erstattes, så jeg har bestemt ingen planer om at få en kæreste. Derudover har jeg med alderen fået mere og mere trang til at være alene og få ro. Det er et stort behov, og det vil jeg ikke byde en kvinde, fortæller Niels Hausgaard til Familie Journal.
Annonce
Det er en sjældenhed, at Niels Hausgaard har sat ord på at miste sin kone.
Men i hans bog ”Når vi ånder i takt”, der udkom i 2024, kommenterede han på tabet.
Han skrev, at han allerede dagen efter sin kones bisættelse tog videre på turné.
Det var en beslutning, som vakte meget harme hos folk, bemærkede han. Men han understreger i bogen, at han er overbevist om, at hans kone ville have opfordret ham til at tage på arbejde i sådan en situation.
Niels Hausgaard og konen Gitte fik datteren Louise sammen.
Parret har samen drevet hestestutteri, som Niels Hausgaard nu driver videre.