
En 67-årig mand forsøgte at redde to personer fra havet i East Yorkshire i England, men druknede selv i redningsaktionen. Det oplyser det lokale politi ifølge The Guardian. Der var tale om en mor og datter, som manden forsøgte at redde. Liget af moren er blevet fundet, mens datteren fortsat er savnet. Politiet kalder hændelsen for tragisk.