Bombe i Erik Schack-sagen: Pludseligt forlig efter 11 års kamp

Der var lagt op til endnu flere års strid i retten. Nu er der i stedet indgået forlig i en af Danmarks længste sager om arbejdsskadeerstatning.

Onsdag ved middagstid afsluttede Erik Schack en af danmarkshistoriens længste erstatningssager, da han skrev under på et forlig med Tryg Forsikring. Et forlig, der slutter en årelang sag.

– Det er helt vildt. 11 år og 23 dages mareridt er forbi. Familien har stået på mål, og der er så mange, som har stået på mål for det her. Det er fantastisk, lyder det indledningsvist fra den rørte tidligere falckredder.

4. august 2014 fik Erik Schack en hjerneblødning efter at have indåndet giftige dampe under en redningsaktion på havnen i Strandby. To døde, og to blev hjerneskadet. Heriblandt Erik Schack.

Flere års strid

Forliget kommer efter flere års strid om, hvorvidt Erik Schacks ulykke var en arbejdsskade eller ej. Tryg Forsikring har ikke ville anerkende landsrettens afgørelse fra 2021, om at Erik Schack rent faktisk havde været udsat for en arbejdsulykke. Så sent som i foråret i år fik Tryg Forsikring med rettens hjælp Retslægerådet til at genoptage sagen. Der var lagt op til flere retssager.

Men før sommerferien begyndte Tryg og 3F Midtvendsyssel, der har kørt sagen for Erik Schack, en dialog om et muligt forlig, og for 13 dage begyndte de første møder. 3F Midtvendsyssel blev inviteret til møde i København, hvor der også sad folk med fra koncernens topledelse.

Et forlig skulle på plads. Onsdag skete det så.

– Det betyder, at jeg kan slippe den tunge sten, som jeg har rendt rund med om halsen i så lang tid. Den kan jeg slippe i dag og for evigt, så jeg kan koncentrere mig om min familie. Det er lige før, at det er større end min bryllupsdag. Det er fantastisk, fremstammer Erik Schack til TV2 Nords journalist, før han må tørre øjnene.

3F-formand jubler

Ifølge Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 13 måneder. Dog op til 34 måneder, hvis det handler om tab af erhvervsevne, som i Erik Schacks tilfælde. Der er også enkelte eksempler på sager, der har taget 9 år. 4. august i år var det 11 år siden, Erik Schack kom til skade ved en arbejdsulykke på havnen i Strandby.

Mette Vestenbæk Formand, 3F Midtvendsyssel, var med, da Erik Schack underskrev forliget i hjemmet i Sæby. ITil TV2 Nord udtaler hun:

– 3F Midtvendsyssel er glade for, at vi på vegne af Erik Schack har indgået et forlig med Tryg. Erik Schack er dog den part, der er mest tilfreds med forliget, da det betyder, at han nu kan se fremad efter at have kæmpet en årelange kamp. Erik Schacks sag er desværre blevet eksempel på, hvordan lange ventetider og sagsbehandlingstider i det offentlige system trækker borgere gennem et forløb med urimelige menneskelige konsekvenser.

Tryg Forsikring stiller ikke op til interview på TV, men forsikringskoncernen har kommenteret forliget i en fælles pressemeddelelse.

Related Posts

Dennis Knudsen forberedte børnene på vigtigt møde

Dennis Knudsen fokuserede på at forberede sine børn på det vigtige møde, som de var en del af tidligere på året. Dennis Knudsen rejste i oktober på…

Frank Erichsens hustru er ved at være godt træt af det

Bonderøven Frank Erichsen skal holde jul med familien, men der er én ting, som fru Teresa er træt af i højtiden. Frank Erichsen og hustruen Theresa Maria…

Forelskede sig i enke: Tommy Kenter afslører, hvordan han mødte sit livs kærlighed i en moden alder

Skuespilleren Tommy Kenter giftede sig for nogle år siden med sin store kærlighed, Janne. Tommy Kenter fandt den store kærlighed i en moden alder. Det samme kan…

Sarah Grünewald og eksmanden kan ikke lade være med at ses, og det får sønnen til at stille spørgsmål

Tv-værten Sarah Grünewald skal ikke holde jul med sin kæreste, men derimod med sin eksmand og søn. Sarah Grünewald glæder sig til at holde jul med sønnen…

Russisk skib stoppet tæt på Danmark

Det russiske fragtskib Adler har kastet anker i svensk farvand, nord for Sjælland, og blev natten til søndag bordet af den svenske toldstyrelse, kystvagt og politi. Det…

Mathias Gidsel er ikke i tvivl: Har været min bedste beslutning

Det er Mathias Gidsels bedste beslutning Foto: Kaspar Wenstrup Håndboldspiller Mathias Gidsel kalder det for sin karrieres bedste beslutning, og nu sætter han ord på den. Der…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *