
Katteelskere fra hele landet samles i dag på Nyborg Station til en særlig mindehøjtidelighed.
Røde Allan, stationens huskat, blev påkørt og døde torsdag, og nu har kattens familie valgt at markere kæledyrets aftryk på omverdenen med en fælles mindesammenkomst.
En af de fremmødte er fynboen Marianne Wégens, der til daglig bor i Værløse på Sjælland.
– Så jeg kommer tit til Fyn og står af på Nyborg station og tager videre herfra, og derfor kender jeg jo Allan gennem mange år, siger hun berørt.
Både Fynbus og Kattens Værn, som har lavet samarbejder med katten og dens ejere, vil være til stede, og også borgmester Kenneth Muhs (V) vil holde en tale. Mindehøjtideligheden går i gang klokken 11.30.