
Knap 7000 mennesker har nu meldt sig ind i støttegruppen på Facebook, kaldet ‘Hjælp Tove’.
Allerede ude fra villavejen på Vestamager kunne man søndag høre stemmer.
Stemmer, som tilhørte både børn og voksne, der bag hækken malede plankeværket, fodrede dyr eller nød en kold øl på terrassen, der i dagens anledning var prydet med friske blomster, kaffekopper og hjemmebagte pølsehorn.
En terrasse, som tilhører Tove Æbeløe.

Hun var hovedpersonen i TV 2s dokumentar ’Hvem chikanerer Tove?’, som blev sendt tidligere på måneden.
Her fik danskerne et indblik i den chikane, som Tove gennem 13 år har været udsat for – hvor ruderne i hendes hus er blevet smadret, syle er blevet stukket i hendes bildæk, og sukker er blevet hældt i hendes benzintank.
Alt sammen fordi, hendes bolig i denne periode var omdrejningspunktet for en betændt konflikt på særligt sociale medier, hvor flere kritikere mente, at hun vanrøgtede sine dyr.
Men nu har tonen ændret sig – også på sociale medier, hvor næsten 7000 mennesker har meldt sig ind i støttegruppen ‘Hjælp Tove’, der har til formål at “støtte og hjælpe Tove Æbeløe med praktiske gøremål i hverdagen”.
Og særligt én ting gik igen, da TV 2 søndag tog med til en arbejdsdag i gruppen:
Følelsen af fællesskab.
Vi blev chokerede
Vicki Nygaard og hendes datter, Lærke Juhl, var kørt hele vejen fra Kolding til Vestamager i dagens anledning.
Der stod de med penslerne i hånden og hjalp til med at male Tove Æbeløes plankeværk. En kvinde, som de havde fået ondt af, efter at de havde set dokumentaren.

– Vi meldte os ind i Facebook-gruppen, fordi vi godt kan lide at hjælpe andre, sagde Vicki Nygaard, der til daglig er social- og sundhedshjælper.

De to kvinder kendte ikke nogen af de omkring 11 andre frivillige, der søndag hjalp til ved boligen, da de samme morgen kørte ind i indkørslen.
Men det var ikke til at se, da de bagefter sad på terrassen og delte kolde drikkevarer.
Plads til skæve eksistenser
Allerede efter sidste episode af dokumentaren var rullet hen over skærmene, sad Tina Bilbrand, der er uddannet vagt, og holdt øje ved Toves hjem om aftenen for at skabe tryghed.

– Det er jo fucking hyggeligt herude, sagde hun til TV 2 efter at have passet hønsene i skuret ved indgangen og tilføjede:
– Jeg er blevet lidt fan af at komme her hver dag, for alle er velkomne – om man er skør, gammel, lille, stor eller en skæv eksistens, så er det jo det, Tove står for.
En udmelding, Angela Sophia Destiny Munk Thomassen, der til daglig er førtidspensionist, kunne nikke genkendende til.

Hun kommer også både mandag og fredag i hjemmet for at passe kaniner, men søndag hjalp hun til med det førnævnte plankeværk, der skulle males sort.
– Jeg har fået lært en masse mennesker at kende igennem gruppen, og folk er søde, sagde hun med et smil.
Folk er lede på internettet
Også en 46-årig kvinde fra Amager har fundet et fælleskab blandt Toves støtter.

– Min motivation er dyrene, men det er også de mennesker, der kommer her – bare i går havde vi pizzaaften, fortalte hun og tilføjede, at “det er et rart sted at komme ud, for folk har hjertet på det rette sted”.
Kvinden vil dog ikke stå frem med navn af frygt for den chikane, der tidligere har været forbundet med Toves ejendom.
– Jeg er selv fra Amager, og jeg synes virkelig, at folk er lede på internettet, sagde hun.
Må ikke være for fint
For Tove Æbeløe selv har støtten været overvældende.
– Allerede efter første episode kom der tonsvis af positive beskeder, sagde hun og tilføjede, at det tog hende fire dage bare at åbne dem alle.
Men det er også en støtte, der har krævet, at hun til tider har måttet bide sig selv i tungen.

– Når der kommer 25 mennesker, der går op og rydder op i mit rod, så jeg ikke kan finde det igen, så bliver jeg en lille smule ked af det, men der har jeg været nødt til at gå på kompromis, lød det.
Hun har ikke brudt sig om, at der bliver ”trukket en stil ned over hende”.
– Der er jo nogen, der vil have, at det skal ligne en rideskole oppe fra Nordsjælland, og det vil jeg ikke, sagde hun og tilføjede:
– Hvis det bliver alt for fint, forventer man jo også, at dem, der kommer, skal være fine, og det behøver man ikke være her.
Chikanen fylder fortsat
Efter flere års chikane er hendes drøm at finde ro.
– Og hvis det kan give mig fred, at der nu bliver sat et andet hegn op, og nogle andre gider gøre det og betale for det så skide være med det, sagde hun.
Hun ville egentlig gerne selv have malet, men har hverken haft tid eller råd til det.
– Det var faktisk ikke meningen, det skulle være sort, men det er da klart bedre, end at det ikke bliver gjort noget, sagde hun med et blik hen på de kvinder, der endnu stod med penslerne i hånden.

Hun forklarede, at hun stadig kigger ned og undgår at stoppe op, når hun bevæger sig ud fra boligens matrikel på grund af den tidligere chikane.
– Men min verden herinde er også stor – så hvis bare alt herinde er smukt, godt og fyldt med kærlighed, så behøver jeg ikke møde det ude på vejen også, lød det.
Hun er fortsat uenig med dyrevelfærdsforkæmperne og insisterer på, at forholdene på gården er, som de bør være – og at de altid har været det.