Politiet erkender: Fik flere henvendelser inden drab på kvinde i Odense

Familie til skuddræbt kvinde på 54 år har kritiseret politiet for passivitet. Forløb vil blive evalueret
Politiet havde flere gange kontakt med familien til en 54-årig kvinde og kvinden selv, inden hun forleden blev dræbt med skud fra en pistol foran et pizzeria i Odense.

Det bekræfter politiinspektør Johnny Schou over for det regionale medie fyens.dk og TV 2 Fyn fredag.

– Vi har ad flere omgange haft både telefonisk og personlig kontakt med den nu dræbte og de pårørende. Detaljerne i det er det forløb, der foregår, og derfor kan jeg ikke for nuværende dele alle detaljer. Det er for tidligt at dele dem, siger han til TV 2 Fyn.

Adspurgt om kvindens drab kunne være forhindret, hvis politiet havde grebet ind tidligere, svarer han:

– Jeg tænker ikke, med de oplysninger der foreligger, at vi sidder og har en fornemmelse af, at det var det, vi kunne have forhindret. Men nu kortlægger vi alt det, der er foregået, siger han til TV 2 Fyn.

Kvindens børn har til Ekstra Bladet og TV 2 Fyn oplyst om flere henvendelser.

For eksempel om at den truende mand, der ifølge Ekstra Bladets oplysninger var kvindens ekskæreste, skulle have taget kvælertag på deres mor og truet hende med en kniv.

Imidlertid turde moren ikke selv anmelde manden.

Kvinden blev ramt af mindst seks skud mod ansigtet og kroppen mandag 1. september, da hun blev dræbt i Sanderum i det sydvestlige Odense.

Den mistænkte i sagen blev senere anholdt i lufthavnen i Hamburg. Dansk politi har bedt om at få ham udleveret.

Over for fyens.dk ønsker politiinspektøren ikke at gå i detaljer med forløbet, men han oplyser, at der vil blive lavet en samlet evaluering.

Familien skal blandt andet have sagt til politiet, at den truende mand havde en pistol.

Men politiinspektør Johnny Schou ønsker ikke at svare på, hvorfor manden ikke blev opsøgt.

Til fyens.dk siger politiinspektøren, at politiet mener at have ydet den rådgivning, man kunne.

– Det er en dybt tragisk sag, siger politiinspektøren og oplyser, at personalet er dybt berørt.

Related Posts

Fraпk Erichseпs hυstrυ er ved at være godt træt af det

Bonderøven Frank Erichsen skal holde jul med familien, men der er én ting, som fru Teresa er træt af i højtiden. Frank Erichsen og hustruen Theresa Maria…

Forelskede sig i eпke: Tommy Keпter afslører, hvordaп haп mødte sit livs kærlighed i eп modeп alder

Skuespilleren Tommy Kenter giftede sig for nogle år siden med sin store kærlighed, Janne. Tommy Kenter fandt den store kærlighed i en moden alder. Det samme kan…

Tager пye skridt i livet: Emil Nielseп og kæresteп står over for foraпdriпg

For den danske håndboldstjerne Emil Nielsen og hans kæreste Sara Maj venter der snart to nye store forandringer. Emil Nielsen og de danske håndboldherrer skal til januar…

Præst laver Danmarks første kirkesauna

Søndag afholdes to ‘julegus’ i Haraldslund Vand- og Kulturhus. Præst har inviteret og det bliver med bøn og bibeloplæsning. Der er sjældent kamp om pladserne på kirkebænken…

Dansk komet har anskaffet sig en elcykel

Albert Philipsen kører på Lidl-Trek sammen med blandt andre Mads Pedersen. Landevej, mountainbike, cykelcross. Der er ikke den ting, Albert Philipsen ikke kan på en cykel. Men…

Anmeldelse af Valdes Jul – Vintermiraklet: Det ødelægger alt

Hver søndag anmelder BILLED-BLADETs julekalenderekspert Pelle Rigtrup denne uges afsnit af ”Valdes Jul – Vintermiraklet”. Det spidser til i årets TV 2-julekalender “Valdes Jul – Vintermiraklet”, hvor…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *