Kviпder savпer svar fra Lalaпdia efter υlykke: – Jeg har aldrig skreget så højt

To tilskadekomne kvinder rejser spørgsmål ved, hvorfor badelandet tilbageholder sikkerhedsoplysninger.

To kvinder, der er kommet til skade i Lalandia, efterlyser politiets konklusioner på deres tilsynsbesøg i badelandet. De håber på, at lignende ulykker kan undgås i fremtiden.

Samtidig er de uforstående overfor, hvorfor Lalandia tilbageholder sikkerhedsoplysninger for offentligheden.

For snart et halvt år siden brækkede Tina Holmelund fra Vordingborg ryggen i badelandet. I dag mangler hun stadig svar fra politiets efterforskning af ulykkerne.

– Jeg fik at vide, jeg ville høre nærmere. Jeg har ikke hørt mere, siger hun.

Jeg husker smerterne og frygten.Lene Beck

Hun skulle være startet i nyt job som jordemoder, men det satte ulykken en stopper for. Derudover er tiden med hendes børn nu blevet helt anderledes:

– Jeg har nok båret mine børn for sidste gang. Jeg snakkede med min søn i morges, som spurgte, om jeg nogensinde kunne hoppe på trampolin med ham igen. Det vidste jeg ikke, fortæller hun.

Efter ulykken i Lalandia har Tina Holmelund nu otte skruer i sin ryg og får besøg af hjemmeplejen én gang om ugen.

Hun prøvede forlystelsen Wave Surf, hvor man står på et surfbræt. Hun væltede af brættet, og bølgerne slyngede hende op i bagvæggen, der gjorde, at hun brækkede ryggen.

Her lå hun ude af stand til at bevæge sig, mens bølgerne skyllede indover hende. Hendes kæreste kom hende til undsætning og bad personalet slukke for bølgerne.

Jeg har aldrig skreget så højt

Efter sin operation mødte Tina Holmelund Lene Beck på sygehuset, der ligesom hende var kommet slemt til skade i Lalandia kun få dage senere.

– Jeg husker smerterne og frygten, da jeg ligger under vandet og ikke kan bevæge mig, fortæller Lene Beck.

Hun skulle prøve vandrutsjebanen Wild River. Hun ventede to gange på grønt lys, fra hendes kæreste kørte afsted, før hun selv satte i gang.

– Der var virkelig meget kraft på det her vand. Jeg blev slynget rundt i det første sving, så jeg kørte med hovedet først.

Vi er nede i sagsbehandling, som jeg ikke kan gå i detaljer omkringCasper Andersen, Vicepolitiinspektør, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Dét resulterede i, at Lene Beck ramte med hovedet først ind i sin kæreste. Hun lå pludselig i vandet ude af stand til at bevæge sig.

– Jeg har uden sammenligning aldrig prøvet noget så smertefuldt. Jeg har aldrig skreget så højt, siger hun.

Lene Beck blev opereret på Rigshospitalet for skaderne i nakken. I dag kæmper hun stadig med følgerne.

– Jeg har mange nervesmerter helt nede i hænderne. Jeg skal helst ikke holde nogen i hånden, fortæller hun.

Politiet efterforsker stadig

Begge kvinder blev efter ulykkerne afhørt af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, som efterfølgende har været på et tilsynsbesøg i Lalandia.

– Nu sidder vi i september måned og har stadig intet hørt, siger Lene Beck.

Casper Andersen, der er vicepolitiinspektør i politikredsen, bekræfter, at politiet stadig efterforsker de to ulykker aktivt.

– Anmeldelserne kom ind i starten af april måned, og dem efterforsker vi stadigvæk.

Han meddeler, at politiet planlægger at række ud til de to tilskadekomne kvinder.

– Jeg kan for så vidt godt forstå, at hvis man har været udsat for de her hændelser og har været hos politiet, at man helt naturligt godt kunne tænke sig en form for kontakt eller en form for opdatering. Dét vil jeg arbejde på, at de får.

Tilbageholder sikkerhedsoplysninger

Forlystelser i parker og badelande har såkaldte tilsynsbøger, der ligger fysisk ved forlystelserne. I bøgerne fremgår sikkerhedskrav til de enkelte forlystelser.

Lalandia har ikke ønsket at udlevere tilsynsbøgerne til TV2 ØST. Lalandia har heller ikke ønsket at stille op til interview om ulykkerne.

TV2 ØST har søgt aktindsigt i tilsynsbøgerne hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet har sendt dele af tilsynsbøgerne, hvor det seneste stempel for et tilsyn i januar fremgår, altså godt to måneder før ulykkerne.

Den lokale politikreds og Rigspolitiet har siden nægtet TV2 ØST aktinsigt i resten af tilsynsbøgerne – mere specifikt de dele, hvor sikkerhedskravene burde fremgå.

Begrundelsen er, at politiet ikke er i fysisk besiddelse af tilsynsbøgerne, som ligger i Lalandia i Rødby.

– Det er jo helt absurd. Det er derfor, de er der. Hvis ikke Lalandia har noget at skjule, hvorfor så ikke bare udlevere tilsynsbøgerne og vise, at sikkerhedskravene er overholdt?, spørger Lene Beck.

Casper Andersen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi forklarer:

– Vi er nede i sagsbehandling, som jeg ikke kan gå i detaljer omkring. Vi har de oplysninger, der har været nødvendige for vores efterforskning, som stadig foregår, siger han.

I april afslørede Ekstra Bladet, at Lalandia i Rødby siden 2022 har modtaget i alt fire strakspåbud, et påbud og en påtale fra Arbejdstilsynet.

Related Posts

Mette elsker ”Gift ved første blik”: Heppede på Lasse

Det er eп travl tid at være partiformaпd i Socialdemokratiet, for deп 18. пovember er det tid til kommυпalvalg. Meп for Mette Frederikseп kυппe timiпgeп пæsteп ikke…

TV 2 afslører: De medvirker i 24 stjerners julekalender

Alt fra fodboldkoryfæer til komikere, tv-værter og “Vild med daпs”-stjerпer medvirker i dette års “24 stjerпers jυlekaleпder”. Sidste år blæпdede TV 2 for første gaпg op for…

TV 2 afslører: De medvirker i 24 stjerners julekalender

Alt fra fodboldkoryfæer til komikere, tv-værter og “Vild med dans”-stjerner medvirker i dette års “24 stjerners julekalender”. Sidste år blændede TV 2 for første gang op for…

Jørgeп Skoυboe afslører: Fik hjertestop υпder “Nak og Æd”-optagelser

Den ikoniske DR-stjerne blev ramt af hjertestop under optagelserne til et afsnit fra Alaska Det kunne være endt i en forfærdelig “Nak og Æd”-tragedie, da hele tv-holdet…

Hele Daпmark taler om det! Familieп fra “De sjældпe daпskere” tager beslυtпiпg, der rører alle.

I et opslag på Instagram fortæller Nana Ritz Krarup, der er mor til Hailey fra tv-programmet “De sjældne danskere”, at de (hun og manden Frederik red.) har…

Jørgeп Skoυboe afslører: Fik hjertestop υпder “Nak og Æd”-optagelser

Jørgen Skouboe afslører: Fik hjertestop under “Nak og Æd”-optagelser

Deп ikoпiske DR-stjerпe blev ramt af hjertestop υпder optagelserпe til et afsпit fra Alaska Det kυппe være eпdt i eп forfærdelig “Nak og Æd”-tragedie, da hele tv-holdet…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *