Ulla Sandbæk er død af kræft

Den tidligere politiker havde en lang karriere i både Bruxelles og på Christiansborg
Den tidligere politiker Ulla Sandbæk, som både har siddet i Folketinget og EU-Parlamentet, er død.

Det oplyser hendes familie til Ritzau.

Ulla Sandbæk blev 82 år.

I et opslag offentliggjort onsdag på hendes Facebook-profil lyder det, at hun afgik ved døden den 6. september efter et kræftforløb.

Opslaget er underskrevet af hendes to børn.

– Begravelsen finder sted tirsdag den 23. september klokken 12 i Høsterkøb Kirke, hvor mor var sognepræst i mere end 30 år, og hvor vi har haft mange lykkelige stunder sammen, står der også i opslaget.

Ulla Sandbæk sad i en længere årrække i EU-Parlamentet.

I første omgang blev hun valgt ind i 1989 for Folkebevægelsen mod EU og siden for Junibevægelsen frem til 2004.

Efter en tid væk fra det parlamentariske arbejde stillede hun op for Alternativet og blev valgt til Folketinget i 2015.

Egentlig havde hun ikke nogen planer om at skulle være folkevalgt igen. For det kan være belastende at stille op til valg, sagde hun i 2018 til Ritzau i forbindelse med sin 75-års fødselsdag.

Men så stiftede politikeren Uffe Elbæk et nyt parti – Alternativet .

– Jeg havde faktisk svoret, at jeg ikke ville. Men da det så blev Alternativet , ville jeg alligevel gerne. Så jeg brød mine egne regler.

– Jeg er meget begejstret for Alternativet . Det er lige det parti, jeg selv ville have stiftet, hvis jeg havde været nødt til det, sagde Ulla Sandbæk i 2018.

Hendes tidligere kollega har på LinkedIn skrevet en mindetekst onsdag aften.

Her omtaler Uffe Elbæk hende som et helt særligt menneske og en god ven.

Ulla Sandbæk besad en blanding af spiritualitet, politisk engagement og handling, skriver han.

– Ulla var nemlig både hoved, hjerte og hånd i alt, hvad hun involverede sig i. Hun analyserede verden, hun følte verden, og hun forandrede verden, tilføjer Uffe Elbæk.

De fire år på tinge blev de sidste år som parlamentariker for Ulla Sandbæk. En hjernerystelse betød, at hun i en længere periode var sygemeldt fra Folketinget, og hun fortalte efterfølgende, at hun ikke følte overskud til særligt meget andet end at passe jobbet.

I Alternativets gruppe var hun blandt andet kirkeordfører og ordfører for udviklingsbistand.

Foruden det politiske arbejde var Sandbæk i en lang årrække præst i hovedstadsområdet. Først et par år i København og siden i 30 år i Høsterkøb Kirke.

Related Posts

Afbryder forlovelsen: Sebastian Bull og Asta Björk går fra hinanden

Kirkeklokkerne kommer ikke til at ringe for Asta Björk og Sebastian Bull til sommer, som det ellers var planlagt. Den professionelle danser Asta Björk, 27, og skuespiller Sebastian Bull,…

Dejligt пyt om Forsvυпdпe Arviпger: Nυ er det sпart tilbage

En ny sæson af “Forsvundne arvinger” med Mette Frisk og Adam Jon Kronegh får premiere i slutningen af marts, kan DR afsløre. DR-programmet “Forsvundne arvinger” har en…

USA godkender salg af militært udstyr til Danmark for milliarder

USA’s udenrigsministerium har godkendt, at USA kan sælge missiler for op mod seks milliarder kroner. USA’s udenrigsministerium har godkendt et muligt salg af militært udstyr til Danmark…

Polen sender kampfly i luften for at øge sikkerheden

Polske og allierede fly er tirsdag morgen blevet indsat for at sikre sikkerheden i polsk luftrum. Det sker som en reaktion på russiske luftangreb rettet mod det…

Kathrine og Michael fra Gift ved første blik fejrer jul med deres lille ny: Det glæder de sig allermest til

I april blev Kathrine og Michael Kelså Harders forældre igen, og nu glæder de sig til at genopleve den første jul igennem et barns øjne. Hele Danmark…

Optagelser døde Stephaпie Sigυeпza vaп-der Watts far. Her fortæller hυп om deп sidste tid.

14 dage efter de sidste tv-optagelser sov hendes far stille indFjorten dage efter de sidste ‘Årgang 0’-optagelser døde Stephanie Siguenza van-der Watts far. Her fortæller hun om…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *