Elever får krisehjælp efter dødsυlykke

Elever fra to 7. klasser var med i toget, da en ældre kvinde mistede livet i en ulykke onsdag morgen. Nu får de hjælp fra en krisepsykolog.

En 90-årig kvinde mistede onsdag morgen livet, da hun blev påkørt af et tog på Lollandsbanen nær Søllested på det vestlige Lolland.

Ombord på toget sad 26 elever fra to 7. klasser fra Byskolen i Nakskov, der var på vej på tur til naturskolen ved Maribo Søndersø.

Ingen af eleverne kom fysisk til skade, men oplevelsen har sat sine spor.

– Vi har haft kontakt med alle forældre, og eleverne blev hentet hjem til skolen, hvor de blev samlet i aulaen. Her sørgede vi for, at de fik noget at spise og drikke og kunne tale med lærerne, siger skoleleder Betina Siegvardsen.

Sammen med lærerne vurderede vi, at det bedste i dag var, at børnene kom hjem til deres familierBetina Siegvardsen, skoleleder på Byskolen i Nakskov

Hun fortæller, at skolen straks aktiverede kommunens kriseberedskab. Allerede torsdag morgen vil en psykolog fra PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) komme til skolen for at tale oplevelsen igennem med eleverne.

– Sammen med lærerne vurderede vi, at det bedste i dag var, at børnene kom hjem til deres familier. I morgen samler vi de to klasser til fælles morgenmad, så vi kan danne os et indtryk af, hvordan de har det – blandt andet om de har sovet i nat og hvordan de har oplevet situationen, siger Betina Siegvardsen.

Ifølge skolelederen har eleverne ikke set selve ulykken ske, men de var tæt på, da redningsmandskabet rykkede ud.

– Det gør selvfølgelig indtryk. Nogle elever virker påvirkede allerede nu, men det kan også komme senere, når de begynder at tænke mere over det, siger hun.

Ifølge Betina Siegvardsen hørte eleverne et bump, da ulykken skete. Det er hendes indtryk, at en håndfuld elever på nuværende tidspunkt er mærket af oplevelsen.

Flere forældre kørte til ulykkesstedet, da de hørte, at deres børn var involveret. Derfor sendte skolen straks en trivselsvejleder afsted for at skabe ro og koordinere kontakten.

– Det gav tryghed, at vi havde en medarbejder på stedet, der kunne tale med forældrene og sikre ro omkring børnene. Samtidig har vi løbende været i kontakt med de to lærere, der var med i toget, siger Betina Siegvardsen.

Fælles samling

På Byskolen blev alle medarbejdere orienteret ved en fællessamling klokken 9.30, så hele personalet vidste, hvad der var sket. Torsdag vil der være fokus på trivsel i de berørte klasser.

– Vi vil prøve at vende tilbage til en normal hverdag, men samtidig have ekstra opmærksomhed på børnene. Det vigtigste er, at de føler sig trygge, siger skolelederen.

Ulykken medførte, at togdriften mellem Nakskov og Søllested blev indstillet frem til klokken 11. Lokaltog indsatte busser, mens politiet arbejdede på stedet. Ifølge Ekstra Bladet var den afdøde kvinde en fodgænger, der muligvis trak en cykel, da ulykken skete.

Related Posts

Stig Elling med trist besked på Facebook: Det er meget ubehageligt

Den tidligere rejsekonge Stig Elling lider af Parkinson, og sygdommen giver for tiden nogle væmmelige symptomer. Stig Elling, der bliver 79 til marts, fik for fem år…

Når karrieren slutter: Nora Mørk åbner op om vild plan

Hun har stået i de største finaler, kæmpet sig tilbage fra de værste skader og løftet trofæer igen og igen. Alligevel er det ikke kun nutiden, der…

Mads Steffensen har svært ved at give slip på sin søn: Deler særligt ønske

Mads Steffensen med særlig bøn til sin yngste søn. Foto: Laura Dalgård Hansen Mads Steffensen, der er far til tre voksne drenge, nyder, at den yngste stadig…

Da Michael Olesen og Jasmin Lind fik beskeden, var de i chok

”Vild med dans”-parret Jasmin Lind og Michael Olesen var meget påvirket af, at de havde mistet en kollega i dansekonkurrencen. Selv om Jasmin Lind og Michael Olesen…

Jørgen Skouboe fik hjertestop under optagelserne til Nak og Æd

Jørgen Skouboe. Foto: Martin Høien Jørgen Skouboe fik hjertestop på en tur til Alaska i 2016 i forbindelse med optagelserne til “Nak & Æd”. Jørgen Skouboe så…

Pia Kjærsgaard går efter ny toppost: Vil lede stor region

Folketingsmedlem og partistifter Pia Kjærsgaard (DF) går efter at blive formand for Region Østdanmark efter kommunal- og regionsvalget den 18. november. Det sagde hun søndag aften under…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *