
”Vild med dans”-parret Alfred Mide Erichsen og Camilla Dalsgaard var overraskede over, at de gik direkte videre i program 7.
Alfred Midé Erichsen og Camilla Dalsgaard troede nærmest ikke deres egne ører, da deres navne blev råbt op, da de stod i dødsbananen i ”Vild med dans” fredag den 7. november.
Parret gik direkte videre i dansekonkurrencen med deres tango på trods af, at de lå på sidstepladsen sammen med Gustav Salinas og Karina Frimodt.
– Vi havde gjort os klar til en omdans, erkendte Alfred Midé Erichsen, da BILLED-BLADET mødte parret efter showet, mens Camilla Dalsgaard indskød:
– Ja, vi var mentalt klar til omdans, og jeg sagde til Alfred, at vi tager den igen ”Give me baby one more time”! Vi tog holdningen igen oppe i Green Room, og jeg tænkte, at vi havde det fedeste outfit på og var klar.

“Vild med dans”-parret Alfred Midé Erichsen og Camilla Dalsgaard i en tango.
Foto: Mikael Rieck
Meget rørende
Men parret blev reddet af seernes stemmer, og det er de dybt taknemmelige for.
Annonce
– Det er så dejligt, at der er så mange mennesker, der har sørget for, at vi endnu ikke har stået i en omdans. Det betyder bare sindssygt meget, lød det fra en rørt Alfred Midé Erichsen, som mærker seernes kærlighed:
– Det er jo ekstra rørende at tænke på, at der er mange, der sidder og sender rigtig mange sms’er hver fredag og bruger deres penge på det, fordi de godt vil støtte os. Det er megarørende.
– Ja, hvor er vi bare taknemmelige for, at seerne hjælper. Den opbakning er fantastisk, indskød Camilla Dalsgaard.

“Vild med dans”-parret Alfred Midé Erichsen og Camilla Dalsgaard.