Amerikanernes ageren over for Danmark er både uhørt og uforskammet, lyder reaktionen.

Trump-udsending gav “fuldstændig uhørt” tv-interview, der er uden for spillets regler
Det er ikke bare brud på spillets regler. Det er også en skidt behandling fra amerikansk side, når USA nu lægger op til at ville forhandle med Grønland og gå uden om Danmark.

Det siger politisk kommentator Hans Engell som en reaktion på de første sonderinger fra USA’s særlige udsending til Grønland, Jeff Landry.

– Det her er helt uden for skiven, siger Hans Engell efter at have hørt Jeff Landrys første tanker om at ville gå direkte til grønlænderne, som han har redegjort for i Fox News’ ‘The Will Cain Show’.

Vil tale med grønlænderne

Jeff Landry nævner ikke Danmark som interessent i spillet om Grønlands fremtid, men taler i stedet om en direkte dialog.

– Jeg synes, at vores diskussioner bør foregå med de faktiske mennesker i Grønland – grønlænderne. Hvad leder de efter? Hvilke muligheder har de ikke fået? Hvorfor har de ikke fået den beskyttelse, de rent faktisk fortjener? siger han i interviewet.

Og det er den fremgangsmåde, som nu falder Hans Engell for brystet, fordi den er meget usædvanlig.

– Jeg kan ikke huske, at en amerikansk administration 50 år tilbage i tiden har talt til og kommunikeret med Danmark på den her måde, siger han og tilføjer, at USA både er “uhørt” og direkte “uforskammet” i sin ageren.

Brud med spilleregler

Ifølge Engell er det et brud med de diplomatiske spilleregler, når Landry siger, at han vil forhandle med Grønland og ikke Danmark.

Normalt ville den amerikanske regering tage kontakt til selvstyret i Grønland via den danske regering. Hvis man da følger protokollen.

Danskerne har god ret til at være skuffede og sureStephen Helgesen, tidligere diplomat under amerikanske præsidenter

USA’s særlige udsending har dog understreget i interviewet med Fox News, at man “ikke vil gå ind og forsøge at erobre nogen” eller forsøge at “overtage nogens land” for at kunne plante Stars & Stripes på grønlandsk grund.

Blandt herboende amerikanere hersker der også en vis skepsis, når det kommer til Jeff Landrys forvaltning af sit mandat på temaet Grønland.

Stephen Helgesen er pensioneret amerikansk diplomat i administrationerne under USA-præsidenter som Ronald Reagan, G.H.W. Bush, Bill Clinton og G.W. Bush.

– Vi skal prøve at finde ud af, via de fem-seks muligheder vi har, at gøre Grønland til en bedre allieret med USA igennem Danmark eller med Danmark. Vi har en forpligtigelse til at gøre det på en fornuftig måde, siger Stephen Helgesen til TV 2.

Danskerne må gerne være sure

Stephen Helgesen er flyttet tilbage til Danmark for halvandet år siden og nyder nu sit otium fra en herregård i Nykøbing Sjælland. Og han forstår godt danskernes undren over USA’s fremfærd på det grønlandske område.

– Danskerne har god ret til at være skuffede og sure over administrationen, men som amerikaner her må man være hårdhudet og forklare Donald Trumps handlinger mere end at forsvare dem, siger Stephen Helgesen, som selv støtter Donald Trump, “fordi det var bedre end en uerfaren person som Kamala Harris”.

Så afklaret er dansk-amerikaneren David S. Miller ikke, når talen falder på den amerikanske statsleder.

– Donald Trump lever i kaos og trives i det. Man skal derfor tage det alvorligt, når Trump siger, hvad hans intentioner er i forhold til Grønland. Og det er klart, at når indlandsisen smelter og gør attraktive mineraler mere tilgængelige, så er der også en interesse i USA for at få fat i dem, siger David S. Miller, som har været dansk statsborger siden 2017.

USA-kommentator Torsten Jansen siger til TV 2, at Donald Trumps fokus også er en merkantil agenda i forhold til Grønland.

– Donald Trump lytter til de forretningsfolk, især i Silicon Valley, han samarbejder meget med, og her er der stor begejstring ved tanken om at kunne få lettere adgang til Grønland, både når det kommer til civile investeringer og at have mere militær på stedet, siger Torsten Jansen.

Udenrigsministeriet tier

TV 2 har kontaktet både Statsministeriet og Udenrigsministeriet for at indhente en kommentar til Jeff Landrys udmeldinger på Fox News.

Udenrigsministeriet henviser i den forbindelse til regeringens udtalelser tidligere på ugen.

Her udsendte statsminister Mette Frederiksen og formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen en fælles udtalelse om, at USA har udpeget en særlig udsending til Grønland.

– Vi har sagt det meget klart før. Nu siger vi det igen. Landegrænser og staternes suverænitet er rodfæstet i international ret. Det er fundamentale principper. Man kan ikke annektere andre lande. Heller ikke med et argument om international sikkerhed, stod der.

Related Posts

Komiker måtte hentes af ambulance kort før juleaften

Komikeren Daniel Hoff ser et oplagt standup-emne i uheldet juleaftensdag. Komikeren Daniel Hoff var ellers lige på vej hjem til at fejre juleaften hos familien i Give,…

Amalie og Otto er flyttet sammen: Har lavet en helt særlig aftale

“Gift ved første blik”-parret Amalie og Otto fortæller, at de har indgået et særligt kompromis, efter at Otto er flyttet ind. Kort tid efter, at Amalie og…

Nordsjællaпds Politi har fυпdet deп 12-årige dreпg, der blev efterlyst oпsdag morgeп.

12-årig forsvundet efter indkøbstur – nu er han fundet Drengen er nu fundet i god behold. Det skriver politikredsen på X. – Vi er glade for at kunne…

Bjarne Riis ændrede min karriere, da jeg var ved at brænde ud

Tyler Hamilton husker tilbage på sin ankomst til Bjarne Riis’ Team CSC. Min første oplevelse med Team CSC var i december 2001, hvor vi forberedte os på…

Mette Frederikseп og Bo Teпgberg der er lavet kompromiser

Mette Frederikseп og Bo Teпgberg der er lavet kompromiser

Som eп sammeпbragt familie har Statsmiпister Mette Frederikseп og heпdes maпd fυпdet eп måde at foreпe jυletraditioпerпe på.

To gader ramt af stort tyvetogt

Flere anmeldelser forventes at tikke ind hos landets politikredse i løbet af dagen, oplyser politiassistent. December er ikke kun højtid for dem, der fejrer jul. Måneden er…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *